Ny teknologi giver CO2-negativ brint fra biogas

For at nå 1,5-graders-målet i Parisaftalen er det nødvendigt at vi bruger kulstoffangst og lagring. I naturen er især planter gode til at optage CO2 fra atmosfæren, så hvorfor ikke udnytte det til vores fordel?

Cirka sådan er grundtankerne i et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, som skal se udviklingen af Danmarks første reaktor til brintproduktion fra biogas via katalytisk pyrolyse. Det skriver AU i en pressemeddelelse.

- Det, vi foreslår med dette projekt, er at tilpasse og optimere eksisterende såkaldt turkis brintteknologi til biogas i stedet for naturgas. Resultatet er en ægte CO2-negativ teknologi, som passer rigtig godt til Danmarks førende rolle som biogasnation, siger lektor Patrick Biller fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, der leder projektet.

Fra grå til turkis

Omkring tre procent af verdens CO2-emissioner stammer i dag fra produktion af grå brint, som er udvundet af naturgas. Det almindelige alternativ til dette er grøn brint, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse.

Grøn brintproduktion er dog i bedste fald CO2-neutral, hvis der bruges elektricitet fra vedvarende kilder, men aldrig CO2-negativ. Det kræver store mængder energi at spalte vand, og hvis energien ikke er vedvarende, udleder produktionen CO2.

95 Procent af den globale brint produceres i dag ved omdannelse af naturgas, og derfor undersøges mulighederne for at lave turkis brint i stigende grad. Normal turkis brint laves også fra naturgas, med hvor omdannelsen sker ved pyrolyse, og brinten dermed bliver CO2-neutral.

Fra neutral til minus

Det, som Patrick Biller foreslår er, at designe og udvikle en teknologi, der producerer turkis brint på biogas og ikke naturgas.

- Via fotosyntesen udfører grønne planter CO2-fangst hver dag, og de gør det faktisk ret godt. Biogas stammer fra plantemateriale, der på denne måde har optaget CO2 fra atmosfæren. Ved biogas-pyrolyse stammer kulstoffet derfor fra atmosfæren. Kulstoffet omdannes i processen til fast form, en slags sort pulver som er helt rent kulstof, og kan derefter enten deponeres eller benyttes i industrien til andre højværdiprodukter, siger han og forklarer at metoden betyder, at der ikke er udledning af CO2, men i stedet et netto negativt bidrag, da CO2en fortsat lagres.

Processen med pyrolyse og biogas kræver dog ekstremt høje temperaturer omkring 1200 grader, hvorfor Patrick Biller også vil forsøge at finde frem til metalliske katalysatorer, så reaktionen kan ske ved 5 til 600 grader.

Det færdige system forventes at kunne producere brint for cirka en femtedel af den mængde energi, der benyttes til grøn brint-produktion. Og samtidig er fordelen, at man ved denne metode binder kulstof, der oprinder fra atmosfæren. Systemet skal testes og køre ved Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum, AU Viborg.