Lyt til artiklen:

Dyrlæger oplever Fødevarestyrelsens kontroller som nidkære og ubehagelige

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Dyrlægeforeningen har lavet en trivselsundersøgelse blandt svinedyrlæger for at tage pulsen på medlemmernes arbejdsglæde. Undersøgelsen viser utilfredshed over Fødevarestyrelsens kontroller og medarbejdere.

Dyrlægerne svarede i undersøgelsen at de ofte oplevede kontrollerne fra Fødevarestyrelsen som værende direkte ubehagelig og præget af manglende faglighed, regelrytteri og overdrevet jurafokus, skriver fagbladet Dansk Veterinær Tidsskrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen bygger på svar fra 38 dyrlæger - heraf 20 kvinder og 18 mænd. 25 var ansat i klinisk praksis, mens 13 var ansat udenfor praksis.

Overordnet set viste trivselsundersøgelsen en faggruppe, der trivedes i deres fag. Samtidig viser undersøgelsen også, at samarbejdet med Fødevarestyrelsens kontrol præger arbejdet i en sådan grad, at mange finder det direkte ubehageligt og endda forlader dyrlægepraksis som konsekvens af samarbejdsvanskelighederne, skriver fagbladet.

På baggrund af trivselsundersøgelsen har Faggruppe Gris henvendt sig til til Fødevarestyrelsen for at starte en dialog om dyrlægernes opfattelse af samarbejdsproblemer.

Veterinærdirektør Charlotte Vilstrup har sagt ja til dialog på baggrund af de kritiske svar i trivselsundersøgelsen. Hun siger til Maskinbladet:

- Vi oplever generelt et godt samarbejde med dyrlægerne, men vi lytter til kritikken og tager gerne en dialog. Derfor tager Fødevarestyrelsen nu initiativ til et dialogmøde med De Danske Dyrlæger om trivselsundersøgelsen blandt deres medlemmer i Faggruppe Gris, siger veterinærdirektør Charlotte Vilstrup.