Sådan tager du hånd om en arbejdsulykke

Et splitsekunds uopmærksomhed eller et enkelt fejltrin kan være nok til at påføre livsvarige mén. Og selv om antallet af arbejdsulykker er faldende i landbruget, så er det særdeles vigtigt, at du som arbejdsgiver får taget hånd om situationen på bedste vis, hvis uheldet er ude, og en af dine medarbejdere er kommet til skade.

Sådan lyder budskabet fra Anna Kjær, løn- og HR-konsulent i Velas, som har mange års erfaring med at hjælpe landmænd i forbindelse med arbejdsulykker. Det skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Når ulykken er sket, er det vigtigste, at man får anmeldt skaden. Det skyldes blandt andet, at en korrekt anmeldelse er nødvendig for, at den pågældende medarbejder kan få en eventuel erstatning, fortæller Anna Kjær.

I de sager, hvor hun har hjulpet landmænd med at anmelde arbejdsulykker, har hun erfaret, at mange har en opfattelse af, at Arbejdstilsynet banker på døren dagen efter ulykken.

- Sådan er det ikke. Er det en meget alvorlig ulykke, kommer Arbejdstilsynet med det samme - ikke fordi det er landmandens skyld, men fordi de skal tjekke op. Ved mindre alvorlige ulykker kommer Arbejdstilsynet kun i forbindelse med stikprøvekontroller, og de kommer aldrig ud for at banke nogen i hovedet. Arbejdstilsynet kommer med råd og vejledning til forebyggelse, og alle er interesserede i at nedbringe antallet af arbejdsulykker, fortæller Anna Kjær.

Se også:

Højeste antal dødsulykker i 14 år, men antallet falder i landbruget

Hav styr på forsikringen

Selve arbejdet med at have alt på plads i forhold til en arbejdsulykke, begynder imidlertid inden selve ulykken, understreger Anna Kjær.

- For at landmanden ikke risikerer at stå med en masse udgifter forbundet med arbejdsulykken, er det afgørende, at man har tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Ved at have den, sikrer man også, at de udgifter, der eventuelt måtte komme til genoptræning, medicin, behandling, erstatning og lignende, dækkes af forsikringen. Ellers risikerer man at få en efterbetaling på det, siger hun.

Med forsikringen på plads skal man anmelde ulykken via det elektroniske anmeldelsessystem EASY senest 14 dage efter dagen for ulykken.

- Hvis man ikke anmelder skaden, kan det koste bøder på mellem 5000 og 10.000 kroner i førstegangstilfælde, ligesom man risikerer, at medarbejderen mister retten til eksempelvis erstatning, hvis ikke skaden er anmeldt rettidigt og korrekt, siger Anna Kjær.

Hun har erfaring for, at mange landmænd vælger at opsøge hjælp til at anmelde en arbejdsulykke.

- For en person, der ikke har prøvet at anmelde en arbejdsulykke før, kan det være en uoverskuelig proces at finde rundt i EASY-systemet. Den omkostning, som ligger i at få Velas til at hjælpe med en anmeldelse, er lavere end den bøde, som man får for ikke at anmelde skaden, og med rådgivning er man sikker på, at det gøres korrekt, siger Anna Kjær.

Se også:

Arbejdstilsynet: Kurven er ikke knækket for dødsulykker i landbruget

Anmeld flittigt

Hvis arbejdsulykken har medført fravær hos medarbejderen, er det åbenlyst, at man skal sørge for at anmelde hændelsen. Men medfører ulykken ikke fravær, bliver det mere kompliceret.

- Så er det op til arbejdsgiveren at vurdere, om ulykken potentielt kan give varige mén hos medarbejderen, og her vil jeg anbefale, at man hellere må anmelde én gang for meget end for lidt. Det er næsten umuligt for en arbejdsgiver at vurdere, om en ulykke potentielt kan give varige mén, og ved at anmelde ulykken lægger man ansvaret for vurderingen over på andre, siger Anna Kjær.

- men så har man i hvert fald haft faglige øjne til at vurdere ulykken og konsekvenserne, siger hun videre.

For landbruget har det også en positiv effekt, at alle arbejdsulykker bliver registreret.

- Jo flere ulykker, som registreres inden for et erhverv, jo flere penge bliver der afsat til forebyggelse, så for erhvervet er det en fordel at få anmeldt alle skader, så det forebyggende arbejde forbedres, siger Anna Kjær.

Se også:

Strakspåbud efter lærling døde i arbejdsulykke med foderblander