Lyt til artiklen:

Færdselsuheld med traktor på villavej endte med to landmænd blev anholdt

00:00
Hastighed: ???x
01:22

To landmændsbrødre fra Løvel ved Viborg er begge blevet anholdt og sigtet i forbindelse med et mindre færdselsuheld på en villavej i den lille by Løvel.

Viborg Stifts Folkeblad skriver, at episoden fandt sted tirsdag aften, hvor en bilejer ringede til politiet for at anmelde, at en traktor med en gyllevogn havde kørt et sidespejl af hans Toyota Aygo, mens den holdt parkeret. Traktoren var dog kørt fra stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tog kontakt til føreren. Men det kom der ikke noget godt ud af, siger politiassistent Henrik Hansen fra lokalpolitiet i Viborg til avisen.

Politiet fortalte landmanden, at han var sigtet for at være flygtet fra færdselsuheldet, men det ville den godt 60-årig landmand ikke finde sig i, så han fik fat i sin bror, der kom til stedet i sin egen traktor.

- Hele villavejen var spærret af i protest mod politiets arbejde, og dermed kunne vi sigte dem begge for brud på ordensbekendtgørelsen, siger Henrik Hansen til Viborg Stifts Folkeblad

Det fik landmanden til at bruge skældsord mod betjentene, hvilket betød, at han blev anholdt og sigtet for både fornærmelser mod politiet og for at modsætte sig anholdelsen.

Efterfølgende blev også broren anholdt. De blev begge løsladt sent tirsdag aften.