Lyt til artiklen:

Proteiner kan øge tarmsundheden

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Igennem de sidste to år har flere end 35 griseproducenter, Københavns Universitet og European Protein arbejdet på at kortlægge, hvordan grises tarmsundhed og produktivitet kan forbedres gennem fodring. Nu vil et nyt seminar udbrede kendskabet til proteinerne.

"Øg sundheden for dit sohold" er overskriften på et nyt seminar for griseproducenter, der afholdes af proteinproducenten European Protein den 3. maj 2023 i Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan so- og smågriseproducenter få svar på, hvordan tarmsundhed er koblet til produktivitet, og hvordan foder kan bidrage til en bedre tarmsundhed, skriver European Protein i en pressemeddelelse.

Projektet har registreret tarmsundhedsdata for grise, og omfatter test af gødning, blod, produktionsparametre og foderoptimeringer. Prøverne er taget før fodring af fermenteret raps og tang (EP199) til polte, drægtige og diegivende søer og undervejs efter fem og ni måneders fodring af EP199.

Og nu er de første resultater klar til præsentation. Derfor inviteres alle griseproducenter til at lære mere om tarmsundhed.

De forskningsmæssige resultater fremlægges af professor Dennis S. Nielsen fra Københavns Universitet. Dyrlæge Jesper Sanden fra Porcus-dyrlægerne fortæller om de konkrete cases, hvor dyrlægerne har gjort brug af foder til at løse sundhedsudfordringer, mens foderrådgiver Pia Sørensen har opsamlet læring fra staldgangen.

Til slut fortæller deltagende griseproducenter om deres erfaringer, og om, hvordan de arbejder med tarmsundhed i hverdagen.