sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

De satte alle på stribe - men ét traktormærke skilte sig ud

00:00
Hastighed: ???x
03:25

Da Giesegaard ved Ringsted skulle finde deres næste traktormærke, oplistede de alle de mærker, der er.

Så tog de dem fra en ende af.

Dermed var jagten på at finde fremtidens traktorer til godset og dets medarbejdere gået i gang.

- Vi var ude i en længere proces, hvor vi sådan set havde alle mærker i spil, som blev holdt op mod hinanden. Vi havde også chaufførerne med for at prøvekøre dem og for at høre, hvad de kunne tænke sig, fortæller Mathias Skotte, der er driftsleder på stedet.

Men til syvende og sidst var det økonomien, der gjorde udfaldet. Derfor faldt valget på traktoren John Deere 8R 370 og en 8R 410.

- Vi satte alle mærker op over en periode på fem år, og der viste tallene, at John Deere var billigst, fortæller driftslederen.

Tunge opgaver

John Deere 8R er en del af 8-serien og er en alsidig traktor med masser af trækkraft. Det fremgår også af de tunge opgaver, som det sjællandske gods benytter deres to 8R'er til.

Her bliver traktorerne blandt andet brugt til harvning, såning, pløjning og til at køre sneglevogn.

- Det er de ekstremt gode til, fortæller Mathias Skotte.

Foruden traktorernes AutoPowr gearkasser, som gør det muligt hele tiden at optimere farten, hæfter driftslederen sig også ved komforten i traktorerne.

- 8R har et virkelig godt sæde. Mine folk er ekstremt glade for traktorerne. De har været glade for andre mærker, men de er imponerede over 8R, fortæller driftslederen.

Men det, driftslederen særligt godt kan lide ved John Deere, er, at traktorerne har integrerede John Deere GPS'er. Det er især en fordel, når de benytter sig af John Deere Precision Ag.

Kursus i John Deere Precision Ag

På Giesegaard begyndte de på præcisionslandbrug sidste forår.

Præcisionslandbrug benytter satellitbilleder, droner, GPS og meget andet teknisk udstyr til at styre, når der skal sås, gødskes, sprøjtes og høstes så præcist som muligt.

- Her til vinter skal vi i gang med at måle markerne op. Vi kan se nogle steder, at der ikke er blevet målt til kant, så det skal vi lige have rettet til, fortæller Mathias Skotte.

For der er stadig meget at lære - og derfor skal de på kursus i John Deere Precision Ag denne vinter.

- Vi er meget nye i det, og det kan ekstremt meget, men der er stadig mere, vi kan pille og skrue på. Så det glæder vi os til at få helt styr på, siger han.

Giesegaard har fået begge 8R'er inden for det seneste halvandet år og har indtil videre været tilfredse med dem og med samarbejdet med Semler Agro - det gælder også service, fortæller driftslederen.

rich-media-1
På Giesegaard begyndte de på præcisionslandbrug sidste forår.

Giesegaard og Juellund råder over et landbrugsareal på cirka 1.760 hektar, som bliver dyrket med fokus på fremavlskorn, maltbyg, grynhavre, sukkerroer, olieraps, frøgræs, spinatfrø samt brak, græs og biotoper.

Landbruget beskæftiger fire faste medarbejdere og to-tre landbrugselever.

John Deere-maskinparken på Giesegaard består af én John Deere 8R 370 og én 8R 410 med e-AutoPowr, én John Deere 6R 250, én John Deere 6155R samt fuld John Deere GPS-udstyr på alle enheder.

John Deere 8R 370

  • John Deere 9,0 l. PowerTech PSS motor med 420 hk. maks. inkl. IPM - bygget til hårdt arbejde.
  • AutoPowr trinløs transmission - Effektiv med altid mindst 70% mekanisk overførsel.
  • ILS uafhængig foraksel affjedring - maksimal komfort og maksimal overførsel af trækkraft.
  • John Deere "Active Seat II" - Uovertruffen førerkomfort.
  • CommandPro kørehåndtag - Alle de vigtigste funktioner samlet i et håndtag + 11 programmerbare funktioner.
  • Uovertruffen intelligens - Ukompliceret præcisionsdyrkning med bl.a. integreret StarFire modtager, JDLink telematik og MyJohnDeere.com.