Rapport: Landbruget er godt rustet til et sværere 2023

I årets rapport om dansk landbrugs økonomi fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, kan man læse, at 2022 blev et år præget af højere indtægter og højere omkostninger. Det er de direkte konsekvenser af den høje inflation, der i særlig grad har påvirket landbrugets input og output. Det skriver Instituttet selv.

Inflationen har betydet, at landbrugsproduktionen for første gang i 2022 oversteg 100 milliarder kroner i nominel værdi. Derfor blev 2022 et godt år for landbruget samlet set - selv med højere omkostninger på blandt andet foder og gødning.

Et resultat, der dog dækker over store forskelle. Mælkeproducenter og planteavlere har haft historisk gode resultater, mens det gik dårligt for producenter af grise, æg og potteplanter. Nu ser landbruget ind i et nyt år, som vil blive præget af centralbankernes reaktion på inflationen: Store rentestigninger.

Faldende indkomst og plantegyser

Det betyder, at indkomsten efter finansielle poster vil falde voldsomt i 2023. Fra et rekordniveau i 2022 på 13,2 milliarder kroner til 1,9 milliarder kroner i 2023. Et tal der cirka svarer til en fjerdedel af gennemsnittet for perioden 2012-2021.

Efter et fantastisk år med høje udbytter og ditto priser, kan planteavlerne lidt overraskende forvente en gyser i 2023. For selvom de to faktorer har givet det bedste driftsresultat i moderne landbrugshistorie for mange planteavlere, så ser prognoserne for 2023 langt mere dystre ud.

For eksempel viser prognosen for de store planteavlsbedrifter et fald i driftsresultat fra 1,9 millioner kroner i 2022 til et negativt resultat på -181 tusind kroner. i 2023.

- Selvom lidt lavere afgrødepriser og generelt stigende omkostninger også sætter sine aftryk, er det først og fremmest de stærkt stigende renter, der er årsagen til den markante forværring i planteavlernes økonomi, udtaler Jens-Martin Roikjer Bramsen fra Ifro.

Mælkeproducenterne træder trygt ind i det nye år

Er man mælkeproducent kan man sidde noget mere roligt i sædet. For selvom om resultaterne forventes at falde, står mælkeproducenterne stadig til gode resultater i historisk sammenhæng

Michael Friis Pedersen, Ifro, uddyber:

- For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet at stige fra 1,6 millioner kroner i 2021 til hele 4,5 millioner kroner i 2022 men at falde lidt tilbage til 2,4 millioner kroner i 2023.

De økologiske mælkeproducenter kommer dog til at tjene mindre. Deres resultat forventes at stige fra 1,7 millioner kroner i 2021, til 3,5 millioner kroner i 2022 og 1,9 millioner kroner i 2023. Niveauet for driftsresultatet er således stadig meget højt for både økologiske og konventionelle mælkeproducenter, skriver Ifro.

Bedring for griseproducenter

For landets griseproducenter blev 2022 igen et år med store udsving i økonomien. Sådan har det været de seneste år i branchen, og griseproducenterne har i 2022 oplevet ekstremt høje og lave foderpriser men dog løbende forbedrede afregningspriser i løbet af året.

Selv med den relativt høje afregningspris på grise sidst på året, er der et meget lavt bytteforhold mellem kød og foder. Mange griseproducenter bliver reddet af, at de selv producerer en del korn, som delvist dækker foderbehovet.

- Der forventes et gennemsnitligt driftsresultat for de store producenter på 395 tusind kroner pr. bedrift i 2022, mens der på trods af større renteomkostninger forventes et resultat på 1,5 millioner kroner i 2023, fortæller Jakob Vesterlund Olsen, Ifro.

Agro- og fødevareindustriens konjunkturer

I agro- og fødevareindustrien har indtjeningen og produktionen samlet set været forholdsvis stabil gennem de senere år, dog med betydelige forskelle fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed. Et aktuelt eksempel er pelssektoren, som ifølge forskerne på Ifro næppe kommer til at genopstå som hidtil, selvom forbuddet mod minkavl løftes i 2023. I den modsatte pol er de virksomheder, der har haft styrkede afsætningsmuligheder på grund af covid-19 som eksempelvis nogle producenter af ingredienser til hjemmebagning.

Fødevarekrisen har gnavet sig fast

En af de største udfordringer i 2022 var den aktuelle fødevarekrise, som påvirkede hele værdikæden. Henning Otte Hansen, Ifro, forklarer:

- På forsyningssiden har blandt andet grovvareselskaber oplevet markant stigende priser på korn- og proteinprodukter, hvor prisstigningerne føres videre til landbruget, der samtidig har oplevet højere fragtrater og ustabile forsyninger. I forarbejdningssektoren har virksomheder i blandt andre brød-, mel- og bryggerisektoren varslet prisstigninger som følge af dyrere landbrugsråvarer i deres produktion. Ud over de dyrere landbrugsråvarer er hele sektoren påvirket af dyrere energi, generelt stigende inflation og mere usikre handelsrelationer.

Generelt stabil udvikling med forskelle

De seneste par år har markedsvilkårene for agro- og fødevareindustrien på flere måder været turbulente: Fortsatte covid-19-påvirkninger, fødevarekrise, økonomisk lavkonjunktur, kraftigt stigende energipriser, krig i Europa og geopolitisk ustabilitet har skabt ustabilitet og generelt negative vilkår. Alligevel har agro- og fødevareindustrien under ét formået at bevare en relativt støt udvikling. Derfor vurderer Ifro, at der samlet set er tale om en stabil landbrugssektor, forudsat at det høje renteniveau ikke varer ved.

Selvom økonomien generelt ser ud til at blive mere presset i 2023 for primærproducenterne, er der dog alligevel grund til en behersket optimisme i erhvervet. De senere år har landbruget som helhed opnået forbedrede indtjeningsforhold, hvilket giver et billede af en landbrugssektor, der er godt rustet til at håndtere de kommende rentestigninger. Forudsætningen er dog, at det høje renteniveau ikke varer ved for længe, og at priserne på visse produktionsfaktorer, især energi og handelsgødning, igen normaliseres, når afregningspriser på for eksempel korn og mælk falder.

- I denne forbindelse hænger korn- og foderpriserne uløseligt sammen, og her vil et faldende prisniveau naturligvis have en negativ indkomsteffekt for planteavlerne og en positiv effekt for de animalske producenter, udtaler Jens-Martin Roikjer Bramsen, Ifro.

Politisk usikkerhed om klimaregulering sætter sine spor

Den politiske usikkerhed, som landbruget er underlagt, er stadig betydelig, og det er ikke kun et dansk fænomen. Internationalt er for eksempel mælkeproducenter tilbageholdende med investeringer på trods af de høje mælkepriser. Måske er mælkepriserne endda høje på grund af den høje politiske usikkerhed omkring en eventuel klimaregulering af erhvervet. Michael Friis Pedersen, Ifro, forklarer:

- Dette er et paradoks i og med, at det, der ses som en stor trussel for mælkeproducenterne, også potentielt er en væsentlig årsag til, at afkastet i sektoren for første gang er højt - og vidner om en vis sammenhæng mellem opfattet risiko og afkast, siger han.