Udsigt til uændret økonomi i 2022

Københavns Universitet konkluderer i en ny rapport, at 2021 blev et fornuftigt år i landbruget - trods et stort fald i nettoindkomsten i forhold til 2020.

Og udsigten for 2022 ventes at være på samme niveau som i 2021, men der er dog fortsat stor usikkerhed om konsekvenserne af landbrugsreformen.

Det fremgår af rapporten Landbrugets økonomi 2021, som Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi netop har udsendt.

Corona uden betydning

Det fremgår af rapporten, at 2021 er det første fulde år, hvor man måtte leve med konsekvenserne af covid-19-pandemien, men indtil nu ser det ikke ud til, at pandemien har haft væsentlig betydning for dansk landbrug.

- Det overordnede billede er således, at 2021 ser ud til at blive et fornuftigt år for dansk landbrug. Men resultaterne dækker over flere forskelligrettede effekter og er forbundet med en række sikkerhedsmomenter. Derfor vil konsolidering og risikostyring også blive nøgletemaer for landbrugsbedrifterne i det kommende år, skriver rapportens forfattere.

Årets analyse af udsigterne for landbrugets økonomiske situation viser, at nettorestindkomsten for den samlede landbrugssektor forventes at blive 15 milliarder kroner i 2021. Dette er et fald på fem milliarder kroner sammenlignet med 2020, men skal ses i sammenhæng med, at 2020 ifølge Københavns Universitet var et særdeles godt år.

- Ændringen skyldes flere faktorer, hvor et fald i værdien af svineproduktionen og øgede produktionsomkostninger trækker i negativ retning, mens forøgelse af værdien af mælkeproduktionen og planteproduktionen trækker i positiv retning.

Nettorestindkomsten i 2022 ventes at være på samme niveau som i 2021, og de to år svarer til gennemsnittet for de seneste fem år, fremgår det af rapporten.

Forskerne forventer også, at der både i 2020 og i 2021 bliver mulighed for en fortsat - omend beskeden - såkaldt restforrentning af egenkapitalen.

Planteavl

Rettes blikket mod driftsresultaterne for de store bedrifter med minimum to helårsarbejdere, vurderes det i rapporten, at driftsresultatet for de store planteavlsbrug før aflønning af brugerfamilien ligger på stort set samme niveau som i 2020.

Alligevel vil 2021 måske skuffe lidt, idet omkostningerne for planteavlerne også stiger betragteligt og dermed opvejer gevinsterne ved relativt høje afgrødepriser.

For 2022 forventes resultatet af falde fra 1,1 million kroner i 2021 til 542.000 kroner. Denne nedgang er forbundet med stor usikkerhed. Dette skyldes ifølge forskerne blandt andet, at resultatet for den enkelte bedrift bliver ekstremt afhængig af, hvilket tidspunkt man får købt gødning og solgt afgrøder.

- De bedrifter, som har sikret sig gødning til lavere prisniveauer i løbet af sommeren 2021, og som måske får solgt afgrøder til et højt prisniveau, kan således se frem til et udmærket 2022, vurderer forskerne bag rapporten.

Mælkeproduktion

For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet før aflønning af brugerfamilien at stige fra 1,16 millioner kroner i 2020 til 1,6 millioner kroner i 2021, mens det for økologiske mælkeproducenter kun forventes at stige med 100.000 kroner til 1,3 millioner kroner i 2021.

I 2022 ser resultatet ud til at forbedres noget mere for både de konventionelle og økologiske mælkeproducenter til henholdsvis 2,3 og 1,8 millioner kroner.

I historisk sammenhæng er dette et rekordhøjt forventet resultat i mælkeproduktionen i 2022.

Svineproduktion

For svineproducenterne blev 2021 igen et svingende år med et forventet gennemsnitligt driftsresultat før aflønning af brugerfamilien på minus 200.000 kroner pr. bedrift og et resultat på 800.000 kroner i 2022. Dette skal ses i sammenhæng med et særdeles godt driftsresultat på 3,2 millioner kroner pr. bedrift i 2020.

Store udfordringer

De senere år har landbruget som helhed opnået forbedrede indtjeningsforhold, hvilket ifølge rapporten giver grundlag for en behersket optimisme i erhvervet.

- Det giver et billede af en landbrugssektor, der er markant bedre rustet til fremtiden end for blot få år siden. Men det er også nødvendigt, da store investeringer og udfordringer trænger sig på, fremgår det.

Til trods for at "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" er en bred aftale, som udstikker den politiske retning for landbruget frem mod 2030, fjerner den ikke alle usikkerheder vedrørende fremtidens regulering af landbruget.

- Beslutningstagere i erhvervet står fortsat i det dilemma, at der på
trods af behov for handling er stærke incitamenter til at vente og se tiden an.

- Dette er uheldigt, idet samspillet mellem de teknologiske løsninger og de institutionelle rammer er afgørende for succesen i den grønne omstilling, som landbruget skal være en del af, konkluderer forskerne.