Debat: Praktiserende landmænd må sige fra

Aktuelt er CO2 et varmt emne.

Forholdet mellem næringsstofferne kulstof, kvælstof og fosfor (C, N og P) på 117:16:1 er basis for en sund algevækst i verdenshavene og dannelse af cirka halvdelen af jordens ilt. Hvorfor mon det ofte føles godt, når man opholder sig i et sommerhusområde tæt på havet?

Ved at gøre de grundstoffer, C og N, der er basis for livet her på jordkloden til et problem er et kærkomment behov opstået.

Vi skal her være opmærksom på, at afgudsdyrkelsen af den boglige skole igennem årtier har medført en fortynding af den akademiske verdens kvalitet. Vi har fået en ny klasse, der ikke kan brødføde sig selv, men fordrer nogle embeder hvor der kan forskes, studeres og laves rapporter. Uden problemer ingen forskning og embeder. Derfor må problemer, der ikke eksisterer, opfindes.

Men med derouten af den akademiske kvalitet bliver det hele derefter, inklusiv den rådgivning der tilflyder lovgiverne på Christiansborg.

På seneste Folkemøde på Bornholm var der en debat om "Grøn omstilling - løsninger og udfordringer". Jeg spurgte om, hvad det ideelle indhold i atmosfæren af CO2 er. Vi ved, at under 180 ppm CO2 er livet på jorden truet, drivhusgartnerne vil gerne have 1.000 ppm eller mere og i dag indeholder atmosfæren 410-420 ppm CO2.

Ingen ville svare. Men så bød professor Peter Ditlevsen, KU, ind med et bud på 280 ppm. Efter mødet spurgte jeg ham, om han havde dokumentation for denne idealtilstand. Det havde han ikke, men det var niveauet for omkring 100 år siden.

Et andet udsagn fra samme debat: Det var den accelererende udvikling i indholdet af CO2 i atmosfæren, der var udfordringen og ikke så meget indholdet.

Ved det årlige klimatopmøde i august i Lemvig stillede jeg det samme spørgsmål til seniorforsker Hans Sanderson, AU. Han svarede skråsikkert 380 ppm.

Andre universitetsansatte, der ligeledes vejleder vores politikere, har jeg stillet tilsvarende spørgsmål, om hvad den ideelle koncentration af kvælstof er i det marine miljø. Ikke et eneste konkret bud er det endnu lykkedes at fravriste oraklerne.

Asger Aamund skrev den 21/4-2022: "Den øgede mængde CO2 i atmosfæren har medført at Jordens grønne areal er øget med to gange USA's størrelse til glæde for dyr og mennesker".

Problemet med CO2 er også, at det ikke respekterer landegrænser. Derfor forudsætter det, at alle lande på jordkloden er enige om CO2 reducerende regler, hvad enten det er afgift på fossil energi eller CO2 kvoter. Denne enighed er urealistisk for ikke at sige meget naiv at satse på.

Er ønsket, at mindske udnyttelsen af fossile energilagre er den eneste farbare vej at finde/forske i alternativer, der prismæssigt kan udkonkurrere de fossile kulbrinter.

Ved dette ræsonnement lander jeg stort set i samme position, som Bjørn Lomborg har indtaget for flere år siden.

De omfattende svindelsager, der hidtil har været forbundet med CO2 kvoter, skaber ej heller tillid og vi mennesker bliver aldrig i stand til at styre indholdet af CO2 i atmosfæren, da vi langt fra kender alle naturens hemmeligheder og formodentlig aldrig kommer til det.

Miljø- kontra klimapolitik

Frit efter cand. merc. Martin Mygind. Det bedste vi kan gøre for miljøet er, at sikre et frit marked med minimal politisk indblanding. Derved fremmes den innovation, der løser en given opgave med brug af færrest ressourcer.

Ved brug af færre ressourcer kan brugen af fossil energi reduceres. Så det er en fornuftig miljøpolitik med minimal politisk indblanding, der indirekte måske kan have en lille indflydelse på klimaet.

Altså, er det kun miljøpolitik vi kan handle på. Klimapolitik er nonsens og kan bedst sammenlignes med en erstatningsreligion for letvægtspolitikere og folk med en videregående uddannelse, der ikke har noget fornuftigt at give sig til.

Jeg selv tænker mere i kredsløb.

Jo større befolkningen på jordkloden er, des mere aktivitet fordres vel også - mere biomasse til føde, brændstof osv. Derfor er de ca. 420 ppm CO2, der i dag er i atmosfæren måske det ideelle med klodens nuværende befolkningstal.

Praktiserende landmænd må sige fra

Vi kan ikke forhindre, at alt for mange plattenslagere trives på universiteter og i de øvrige institutioner der vejleder vores politikere, når de aldrig bliver ordentlig udfordret af de dagsordensættende medier.

Samtidig har vi erfaret igennem flere årtier, hvad det førte med sig af tåbeligheder, at landbruget ikke stillede krav til anerkendt videnskabelige undersøgelser på kvælstofs rolle i det marine miljø.

Derfor bør alle praktiserende landmænd bakke op om Allan Holm Nielsen, Growz og landmand Martin Pinholdt, der på forskellig vis mener, at landbruget skal forlange dokumentation på udledningen af afgiftsbelagt CO2 og der skal siges fra overfor politiske tiltag, der hverken giver faglig mening eller ikke er lovmedholdelig.

Kort og godt. Indgreb der ikke videnskabeligt kan underbygges i den virkelige verden, hverken kan eller vil vi som landmænd efterkomme.