Lyt til artiklen:

Bæredygtigt Landbrug laver klima-taskforce

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Bæredygtigt Landbrug har netop nedsat en klima-taskforce. Arbejdsgruppen får til opgave at samle mere viden på klimaområdet, det fortæller faglig direktør, Jørgen Evald Larsen i en pressemeddelelse.

- Vi har naturligvis både i Bæredygtigt Landbrug og i landbruget som sådan arbejdet intensivt med klima i adskillige år. Nu, hvor hele erhvervets fremtid åbenlyst er afhængig af, at fagligheden kommer i fokus på dette område, har vi fundet det nødvendigt at systematisere en vidensbank - og at gøre denne klimaviden tilgængelig for både landmænd, politikere og offentlighed i øvrigt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsgruppen vil fast bestå af fire af foreningens medarbejdere, faglig direktør Jørgen Evald Jensen samt de faglige konsulenter Jens Lund Pedersen, Anne Smet Andersen og Poul Vejby-Sørensen, samt bestyrelsesmedlemmerne bestyrelsesmedlemmerne Niels Hauge Mikkelsen og Thomas Jensen.

Derudover vil der blive samarbejdet med eksterne partnere, som har ekspertise på klimaområdet.

Tre hovedområder

Taskforcens indsats går på tre hovedområder: Kulstofkredsløbet, der omfatter både udledning og optag, samt de to klimagasser fra de biologiske processer metan og lattergas. Ikke mindst bliver det vidensbankens ambition at give omverdenen et realistisk billede af landbrugets klimagas-balance, skriver Bæredygtigt Landbrug.

Landmandens positive bidrag til klimaregnskabet i form af eksempelvis CO2-binding - påvist ved blandt andet Bæredygtigt Landbrugs Carbon Space-projekt på Holmegaard Gods, hvor satellitovervågninger dokumenterer landbrugsjordens markante CO2-optag - bliver centralt for arbejdet i den nye BL-taskforce. Indsparkene fra gruppen vil ikke mindst kunne bruges i kampen mod den truende CO2-afgift på landbrugets biologiske processer:

- Det virker ofte, som om det for lovgiverne handler mere om at få en afgift, end det gælder om at nedbringe udledningen af klimagasser. Her står vi fast på fagligheden. For dansk landbrug kan godt leve op til klimamålene i 2030 - uden en afgift, understreger faglig konsulent Jens Lund Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye klima-taskforce i Bæredygtigt Landbrug skal også bistå det projektarbejde, der vil munde ud i foreningens kommende ESG-rapport-skabelon til medlemmerne. I landbruget kommer vi ikke udenom disse nye krav til grøn indrapportering, men skabelonen skal efter vores mening være videnskabeligt funderet, overskuelig og enkel samt balanceret i forhold til såvel plusser som minusser i klimaregnskabet. Og værktøjet skal naturligvis leve op til EU's krav, der også handler om andre indsatser end de klimamæssige. tilføjer han.

Bæredygtigt Landbrugs ESG-projekt er kommet godt fra start

Se også:

Bæredygtigt Landbrugs ESG-projekt er kommet godt fra start