Lyt til artiklen:

TBS Maskinpower køber sig ind i midt- og vestjysk maskinforretning

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Hos Holmsland Maskinforretning, der har to afdelinger i Kjellerup og Ringkøbing, har indehaver Arne Nielsen forsøgt at sætte gang i et generationsskifte.

Da det foreløbigt ikke har været muligt at finde den rette arvtager, har Arne Nielsen nu solgt 70 procent af aktierne til TBS Maskinpower. Det fortæller parterne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vanskeligt for unge mennesker at skaffe kapital til et generationsskifte i vores branche, men med TBS Maskinpower om bord som aktionær er fremtiden sikret for vores medarbejdere og mange loyale kunder, så det er rart at få på plads, siger Arne Nielsen, der har ejet og drevet virksomheden siden 1998.

Hos TBS Maskinpower ser man frem til at være med til at hjælpe et medlem af AGCO-familien med at udvikle forretningen i de kommende år.

- Holmsland Maskinforretning er en sund virksomhed og står på et fundament af god service, fokus på kunderne, dygtige medarbejdere og stabil ledelse, så vi er begejstrede over at blive en del af forretningens fremtid, siger Jan Garder, der er direktør for TBS Maskinpower, som ejer en række maskinforretninger i Jylland og på Fyn.

Den nye majoritetsejer fastslår, at der ikke kommer til at ske ændringer i driften af Holmsland Maskinforretning, og at forretning fortsætter som selvstændig enhed.

Der åbnes dog op for et samarbejde mellem Holmsland og TBS-familien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi går naturligvis primært med i ejerkredsen, fordi vi deler en fælles interesse for service og salg af Valtra-traktorer, men der er flere andre områder, hvor et samarbejde absolut kan have positiv effekt for både vores egen Valtec-forretning og Holmsland Maskinforretning, siger Jan Garder.