Lyt til artiklen:

Ny stor miniplov med 11 furer

00:00
Hastighed: ???x
04:07

Danske Farmimplement ApS, som er importør af de spanske Ovlac plove til de Nordiske lande, præsenterer på Agromek flere nyheder til Ovlac Miniplov, som er en on-land skrælplov.

Den ene nyhed er en liftophængt 11 furet Mini-plov med hydraulisk stensikring.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ploven har en arbejdsbredde på 4,23 meter og er med brede skær, som er standard og sikrer ifølge Farmimplements indehaver, Jens Iversen, at der altid er fuld gennemskæring. Ploven er storebror til de øvrige velkendte Ovlac Mini-plove.

Transport på vejen udføres ved at vende ploven halvt omkring til lodret position. I halvvendt position kan der derefter vælges imellem at køre med ploven liftophængt eller at køre med dybde-transport hjul, som aktiveres ved at flytte en split-bolt så plovens bagende kører på dybdehjulet, og forenden løftes af traktoren. Sidstnævnte transportmåde er den bedste, mener Jens Iversen.

Mod rodukrudt

- Ovlac Miniplov anvendes typisk til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af skrælpløjning. Det er typisk rodukrudt, som bekæmpes med Mini-ploven, og derfor er ploven med brede skær, som giver fuld gennemskæring af marken. ploven er med korte og cylindriske muldplader, der ruller jorden rundt og giver en god sammenblanding, fortæller Jens Iversen.

Plovens vendehoved sidder midt på den brede plov, som derfor kan vendes uden avancerede indsivnings-systemer.

Skrælpløjning har længe været brugt i det økologiske markbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi sælger Mini-plove til både økologer og konventionelle landmænd og ikke mindst til de pløjefri planteavlere, som finder ploven interessant fordi den kan vende jorden rundt i en mindre pløjedybde og ja faktisk med større kapacitet i forhold til en stubharve, når det samtidigt holdes op imod energiforbruget, siger Jens Iversen.

Mini ploven findes også som bugseret op til 13 furer.

Hydraulisk dybdehjul

En anden af Ovlac-nyhed er et hydraulisk dybdehjul til miniploven.

- Vores kunder har igennem flere år efterlyst muligheden for et hydraulisk dybdehjul, ikke for at kunne justere dybden fra kabinen, men for at kunne bruge hjulet aktivt ved forageren, fortæller Jens Iversen.

rich-media-3
Her ses det nye, hydrauliske dybdehjul, som blandt andet gør nytte ved pløjning af forageren. Pressefoto.

Han uddyber, at hjulet har en fast dybdestop-funktion, og med hydraulikken kan hjulet presses ned, og plovens bagende løftes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På den måde kan ploven sættes i jorden som en halvbugseret plov og let finde tilbage til den oprindelige pløjedybde ved at køre med det aktuelle olieudtag i flydeposition, siger Jens Iversen.

Han fortæller, at det hydrauliske dybdehjul ofte anvendes ved pløjning af forageren for at reducere dybden af slutfuren.

Nyt dybdehjul

En tredje nyhed på Farmimplements stand på Agromek er et nyt dybdehjul til miniploven - et 280/70R16 radial-hjul med traktormønster.

- Langt om længe har vi også fået mulighed for at tilbyde det noget højere og moderne 280/70R16 dybdehjul. Det er et radiadæk, som dermed kan køre med en betydelig lavere lufttryk, der typisk er cirka det halve lufttryk i forhold til forgængeren, som var et diagonaldæk, siger Jens Iversen.

Han mener, at det nye hjul giver en helt anden oplevelse, fordi det bærer ploven betydeligt bedre oppe selv ved løs sandjord eller ekstremt våde forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

VC-connection og Ecoflow

En fjerde Ovlac-nyhed fra Farmimplement er VC-connection, der er en bredere slæde til at regulerer den forreste fure med i forhold til midten af traktoren.

- Det har den fordel, at der kan anvendes bredere tvillinghjul uden at køre på furekanten, fremhæver Jens Iversen.

En femte nyhed på Farmimplements Agromek-stand i Boxen er Ecoflow skærsystem.

- Når der anvendes skær med påboltede, vendbare spidser, kan der til tider være problemer med, at klæbrig jord bygger op - det vil sige sætter sig fast - efter den påboltede spids, som ligger ovenpå skæret. Denne problematik, som er typisk ved humusjord, er nu løst af Ovlacs nye Ecoflow-skær, som er en nedbygget spids, der er placeret "side by side" med skæret. H vis der er hårde jordtyper indimellem, kan den velkendte spids boltes ovenpå den nedbyggede spids, forklarer Jens Iversen.