På Okaramio Valley Farm arbejdes der hårdt på at få flere køer drægtige ? samt at få ydelsen i vejret

Det er ikke til at fatte, at der kun er fire måneder tilbage af denne sæson, og vi allerede er i 2014. Måske er det fordi, at jeg stadig er ved at finde fodfæste i hverdagen efter tre ugers ferie, at det hele virker så mærkeligt.

Vi tilbragte nytåret på et krydstogtsskib i det caribiske øhav, og det var noget af en oplevelse. Og nok så langt fra vores hverdag med køer og vild natur, som man kan komme. Grunden var, at vi skulle mødes med venner fra Boston i USA på en ø, der hedder Bonaire, og da det er så langt væk fra os, kunne vi lige så godt få en ordentlig ferie ud af det, men det er en helt anden historie.

Stor indsats med reproduktionen

Jeg er efterhånden kommet mig godt over min brækkede ankel og kan med en ankelbeskytter gøre det meste igen.

Det har indtil videre været en helt fantastisk sæson med regn i rigelige mængder. Det har derfor ikke været nødvendigt at få gang i regndansen. Det har betydet, at vi for første gang nogensinde har måttet lukke et par folde af til hø, fordi køerne ikke har kunnet følge med græsvæksten.

Den stærke græsvækst har også betydet, at det har været meget svært at holde græskvaliteten. Og selvom ydelsen i New Zealand som helhed er høj, er den derfor ikke så høj, som man kunne forvente.

Vi arbejder stadig hårdt her på Okaramio Valley Farm på at nå vores mål på 140.000 kg mælketørstof. Det vil være en fremgang på 15 procent i forhold til sidste år, som var et rekordår.

Det kommer dog ikke uden mere input i form af lidt mere kvælstof på markerne og flere afpudsninger af græsmarkerne. Og siden november har køerne fået to til tre kg palmekernemel pr. ko pr. dag.

Da mælkeprisen stadig er høj, mener jeg godt, at det kan betale sig at kræse lidt mere for køerne. Yuri og jeg håber også meget, at det vil betyde en lavere tomprocent i år. Helst under 10 procent. Både Jens og Yuri har fået lovning på en ekstra uges løn, hvis tomprocenten er under 10, så der er blevet arbejdet hårdt på at få køerne drægtige.

Vi endte med at inseminere i otte uger, før tyrene blev lukket ud til køerne. De sidste to uger brugte vi kødkvægssæd specielt udvalgt for en kortere drægtighedsperiode, så flere køer teoretisk set vil kælve i august.

Igen i år har vi haft to tyre til at gå ved køerne hele tiden. Men de blev skiftet ud en gang om ugen for at få en længere hvileperiode end sidste år, hvor vi byttede dem hver dag. Der skulle også helst have været færre køer for tyrene at tage sig af, da vi inseminerede dobbelt så længe som sidste år, så forhåbentlig har vi sluppet af sted med ikke at have helt nok tyre. Til vores besætning på 325 køer skulle vi teoretisk set have fire tyre ved køerne hele tiden.

Nu er tyrene taget fra køerne, og det er dejligt. Der bliver så fredeligt i malkestalden, når det kun er køerne, der er der, og man ikke skal bekymre sig om at tage køer ud til inseminering og holde styr på tyrene.

Først i marts får vi køerne scannet, og så vil det vise sig, om der skal udbetales ekstra ugeløn. Jeg kan kun sige, at os, der har arbejdet med køerne hver dag, ikke har kunnet gøre mere. Hvis den stadig er over 10 procent, kommer vi derfor enten til at acceptere, at det niveau ligger vi altså på, eller også må vi have ryddet lidt mere op i koflokken.

Vi har stadig lidt for mange gamle køer, men heller ikke i år kommer vi til at sætte køer ud, medmindre de er syge eller tomme, da vi jo skal bruge alle de køer, vi har, til at udvide besætningen i Long Valley.

Sharemilking ? et skridt på vejen til at blive selvstændig

Ved udgangen af denne sæson siger vi farvel til Danie og Maryne, som har været ved os i tre år. De har besluttet, at de vil være 50 procents sharemilkers næste år for at komme tættere på deres mål om egen farm. Det kan jeg godt forstå, og det passer os også godt, da Frederik, vores ældste søn, er klar til at træde til. Han skal være lower order sharemilker i Long Valley.

For jer, der ikke har hørt om sharemilking før, må jeg hellere lige forklare, at som 50 procents sharemilker ejer sharemilkeren alle køerne og de fleste maskiner. Sharemilkeren står for alle omkostningerne ved køerne, mens ejeren af farmen står for alle omkostningerne ved produktionsapparatet og gødning. Hvis der bruges indkøbt foder, deles omkostningerne ligeligt imellem sharemilker og ejer. Mælkeindkomsten deles også lige mellem ejer og sharemilker. Sharemilkeren står for alt arbejdet på farmen. I disse situationer bor ejeren ofte ikke længere på farmen.

Lower order sharemilkers ejer ikke køerne, men har nogle af maskinerne selv og betaler nogle af omkostningerne. De står også fuldt ud for driften af farmen og får i de fleste tilfælde omkring 27 til 30 procent af mælkeindkomsten. Lower order er et skridt på vejen til 50 procents sharemilker.

Danie og Maryne har været kontraktmalkere for os. Forskellen fra kontraktmalker til sharemilker er, at kontraktmalkere får et fast beløb pr. kg mælketørstof, de producerer og har færre omkostninger. De har ikke risikoen for, at mælkeprisen falder og dermed en lavere indtjening, men høster så heller ikke gevinsten, hvis mælkeprisen går op.

I den tid Danie og Maryne har været ved os, har de opdrættet deres egne kalve, som nu er køer. Planen er, at de skal købe flere køer og dermed blive 50 procents sharemilkere på en gård med omkring 300 køer. Vi har været meget glade for dem, og ønsker dem alt godt fremover.

Godt år med gode ansatte

I det hele taget har det været et velsignet år, når det kommer til personale og en af grundene til, at vi kunne tage på ferie i tre uger. Yuri og Jens klarede pasningen af Okaramio Valley Farm fint med støtte fra Frederik, som holdt tjek på græsningsplaner og ungdyr. Det er bare dejligt.

Yuri er ogsa glad for at være her og regner med at fortsætte næste år i rollen som fodermester. Jens siger vi jo farvel til i udgangen af maj. Så skal han tilbage til Danmark og starte på universitetet.

Vi er for tiden på udkig efter en god 2IC (second in command ? det vil sige næstkommanderende efter Yuri). Frederik har også travlt med at finde ansatte til Long Valley. Jeg håber, at han er heldig at finde nogle gode folk.

Vi har for tiden besøg af Malene fra Vendsyssel. Hun ankom, mens vi var på ferie, og er en gæv pige med krummer i. Vi har prøvet at få hende overtalt til at komme tilbage og arbejde for Frederik i næste sæson. Vi får se, hvad hun bestemmer sig for.

Desværre blev Michelle, vores afløser, syg før jul og har tre måneders sygeorlov. Vi har derfor fået en anden afløser, Roselea. Det har taget lidt tid at vænne os til hende, men nu går det meget godt. Hun er lidt lunefuld og af og til ikke let at tale med. Men så længe, at hun ikke lader det gå ud over køerne, kan vi leve med det. Forhåbentlig får Michelle det bedre, så vi får hende tilbage, ellers finder vi nok en anden.

Venter på nye aftagere til malkestalden

Her bliver Rom ikke bygget på en dag. Vi havde bestilt aftagere til malkestalden her på Okaramio Valley Farm sidste efterår, og det var meningen, at de skulle have været i brug fra starten af sæsonen. Men det er først nu, at firmaet har fået tid til at arbejde på sagen.

Efter sigende skulle de være oppe og klar til brug i løbet af den næste måned. Det vil jeg se, før jeg tror det. Men det ville være rart, for så får vi og køerne tid til at vænne os til dem før den nye kælveperiode, og det gør det også muligt for én person at malke igennem efteråret.

Fonterra satser på Kina

Som sagt er mælkeprisen stadig høj, og det kombineret med den gode græsningssæson er det godt at være mælkeproducent for tiden.

Men som altid vokser træerne ikke ind i himlen, og alle os der leverer til Fonterra, følger sagen med Danone med tilbageholdt åndedrag.

Det kan betyde et ordentligt hak i tuden for vores mejeri, hvis der skal udbetales mange millioner i erstatning til Danone for tilbagekaldelsen af babymælk grundet forskrækkelsen med botulismebakterier i mælken, som til alt held viste sig at være falsk alarm.

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor det er Fonterra, der bliver sagsøgt, og ikke det laboratorium, som lavede den forkerte analyse. Det betyder selvfølgelig, at Fonterra skal være meget forsigtig med, hvad der bruges penge på.

Der satses stærkt på Kina, og det får en del eksperter til at advare om faren ved at blive meget sårbar, hvis Fonterra bliver for afhængig af et marked. Der er altid risikoen for, at markedet begynder at diktere, hvad de vil betale for mælkeprodukterne. Taberen er selvfølgelig mælkeproducenten, som ikke kan passere omkostningerne videre, men må tage tabet. Dette er sket i Australien, hvor de store supermarkedskæder i stor udstrækning bestemmer, hvad farmerne får for deres råvarer. Det er ikke en situation, vi ønsker her.

Jordskælv ramte Nordøen

Vi fik en lille forskrækkelse for godt en uge siden. Lige som jeg havde sat mig ned med en kop kaffe for at snakke i telefon med vores yngste søn Jonathan, fik vi jordskælv igen. Det var lidt anderledes end før. Meget langtrukkent.

Det skete midt i malketiden, men vores køer syntes ikke at have mærket noget. Det var 6,2 på richterskalaen og med centrum i et stort mælkeproducerende område nord for Wellington på Nordøen.

Mange farmere oplevede, at køerne blev bange og ikke blev malket på grund af strømafbrydelse. En farmer fortalte, at han lige havde fået køerne ind for så at se hele flokken forsvinde ned ad drivgangen igen i skarpt trav.

Der var en del skader på bygninger og veje, men til al held kom ingen mennesker noget til.

Kan I have et godt forår. Jeg vil gå ud og nyde solen og varmen. ?