Lyt til artiklen:

AG-Precision demonstrerer selvkørende traktor

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Kom og mød os i marken, samt i traileren for at få præsenteret muligheden for automatisk drift af standardtraktorer, skriver AG-Precision i en pressemeddelelse.

IQuus er et kit der påbygges standardtraktorer. Det fungerer således at traktoren i det uendelige kan gentage en optaget rute i marken, typisk optaget af en chauffør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet er udviklet på en måde hvor det arbejder uafhængigt af traktorens software hvilket har skabt et robust system der er nemt at vedligeholde. Den egenudviklede software fra GPX betyder at der kan laves fjernsupport af systemet med fokus på en stabil drift af traktoren, traktorens basale informationer er også tilgængelige for operatøren, eksempelvis brændstofniveau og motortemperatur.

Sikkerhedsstandarder er på højeste niveau og godkendt i Holland.

- Vi har optaget en rute, og traktoren vil køre den indtil klokken 16.00. Samtidig vil Hans Biemans fra producenten GPX solutions i Holland, præsentere softwaren der kontrollerer traktoren, fortæller Anders Stefansen, indehaver af AG-Precision.

Demonstrationen finder sted den 14. oktober 2022 kl 13.00, hos Agrifos I/S, Frederiksdalsvej 30, 4912 Harpelunde.