Lyt til artiklen:

Robottisering af grøntsager

00:00
Hastighed: ???x
01:25

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Agrointellis kendte Robotti er lanceret i en ny 2022 model med navnet Robotti Long Range, der ifølge firmaets grundlægger Ole Green kan anvendes til opgaver i forbindelse med dyrkning af grøntsager i bede.

Han fremhæver, at det er Robottis alsidighed og fleksibilitet, der gør det muligt at benytte den i en moderne, højeffektiv grøntsags-bedproduktion.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Den nye Robotti Long Range, model 2022, kan nu anvendes til bedfræsning, præcisionssåning og rensning og selv til krævende høstopgaver, siger Ole Green.

- Med nye funktioner i Robottis planlægningssystem kan Robotti let og effektivt sættes til at arbejde i bedsystemer og sikre effektiv arbejdsudførelse samt dokumentation for udført arbejde. Robottis zero-turn-funktion sikrer, at forageren kan begrænses til et absolut minimum og udnyttelsen af marken dermed kan optimeres.

Kombinationen af Robottis alsidighed til løsning af alle de nødvendige opgaver kombineret med Robottis unikke ruteplanlægningsmodul gør det ifølge Ole Green let og effektivt at implementere Robotti i en moderne grøntsagsproduktion.

Robotti løser ifølge Ole Green ensidige, gentagende arbejdsoperationer med samme præcision time efter time, dag efter dag, igen og igen - med lav vægt og stor smidighed.