Lyt til artiklen:

Bom-gødningsspreder fra Rauch

00:00
Hastighed: ???x
01:32

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Blandt de spændende nyheder, som Farmas præsenterer på Landsskuet, er en bom-gødningsspreder fra Rauch.

Bggrunden for, at Farmas medbringer denne nyhed er, at høje gødningspriser giver større behov for alternative spredemetoder. Bomgødningssprederen er ifølge den danske importør, Maskinhandler Indkøbsringen, særdeles velegnet til spredning af eksempelvis billigere gødninger, som kan have dårligere spredekvaliteter, der gør dem vanskelige at sprede med de sædvanlige centrifugalspredere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er bomsprederen med sit pneumatiske system, som drives af gødningssprederens eget hydraulikanlæg, velegnet til at sprede mellem- og efterafgrøder inden høst - særligt når det er blandinger med flere arter.

Denne anvendelse ser Farmas et stort perspektiv i, fordi landmænd i virksomhedens forhandlerområde i det midt- og nordjyske ofte har udfordringer med rettidig etablering af efterafgrøder efter høst.

Farmas satser derfor på at få solgt og udbredt kendskabet til Rauch Aero 32.1 i firmaets salgsområde.

Maskinhandler Indkøbsringen ser Rauch Aero 32.1 som en markant spiller inden for præcisionslandbrug, da maskinen ifølge MI er lige så præcis som en sprøjtebom.

Gødningsbeholderen rummer 3.200 liter, og arbejdsbredden fås fra 18 til 30 meter. Bommen kan desuden lukkes i sektioner for at minimere overlap. Det er også muligt at graduere gødskningen via GPS, og der kan spredes præcist helt ud til markens kanter.