Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Røstofte Maskiner øger omsætningen og leverer overskud
Abonnementsartikel
Røstofte Maskiner har i det netop lukkede regnskab øget omsætningen med 12 procent og hentet et overskud på fem millioner kroner før skat.
Claas-forhandleren Røstofte Maskiner, der forhandler maskiner på Sjælland og Øerne samt på Bornholm, har leveret et solidt resultat. Regnskabet var præget af vækst, hvor omsætningen steg 12 procent og indtjeningen landede på fem millioner kroner før skat.
Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.
Røstofte Maskiner, der beskæftiger i alt 60 medarbejdere, har igennem de sidste tre år udviklet sig fra at være en regional Claas-forhandler i Mern og Sakskøbing til også at have afdelinger i Mørkøv og Nexø.
Dann Nielsen, direktør i Røstofte Maskiner, er tilfreds med udviklingen i selskabet.
- Som følge af udviklingen i Dansk landbrug er der brug for størrelsesøkonomi i maskinhandelen. Jeg er meget glad for at vi, sammen med Danish Agro, har formået at udvikle både omsætning og resultat i de senere år. Vi har fortsat planer for vores udvikling og har blandt andet investeret i en ny isoleret 2.000 kvadratmeter hal i Mern, som optimerer vores håndtering af de store maskiner. Det vil styrke service og klargøring hos os, siger Dann Nielsen
Koncerndirektør i Danish Agros Maskindivision, Jens Skifter, udtrykker ligeledes tilfredshed med resultatet.
- Vi er særdeles godt tilpas med Røstofte Maskiners udvikling. Vi har en kompetent lokal ledelse, som med kontinuitet og lokal forankring er meget tæt på alle kunderne og på medarbejderne hver dag. Samtidig sikrer kompetente og erfarne medarbejdere, at vi kan håndtere og servicere maskiner på et højt niveau, hvor samarbejdet med vores andre forretninger løbende udvikles, siger Jens Skifter
Danish Agro-koncernen købte i 2017 75 procent af aktierne i Røstofte Maskiner. I marts i år valgte direktør Dann Nielsen at sælge de resterende aktier, så Danish Agro koncernen nu er 100 % ejer af maskinselskabet.
- Jeg besluttede for nyligt, efter grundige overvejelser, at sælge mine resterende aktier til Danish Agro. Der har været et meget positivt samarbejde med Danish Agros maskindivision, og den videre udvikling vurderer jeg bedst kan ske med én ejer for bordenden. Jeg forsætter i min hidtidige funktion som Direktør i Røstofte Maskiner, og jeg glæder mig til den fortsatte rejse, som jeg tror bliver spændende for forretningen i Østdanmark, siger han.
Røstofte Maskiner er en af fem danske maskinforretninger, som Danish Agros Maskindivision driver i Danmark.