Lyt til artiklen:

Pløjefrit areal fordoblet siden 2016: - Udviklingen er ikke slut endnu

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Abonnementsartikel

I alt 575.053 hektar dyrkes i dag uden plov. Det er en fordobling siden 2016, hvilket vækker glæde hos formand for FRDK, Henrik Terp.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at i alt 575.053 hektar af den danske landbrugsjord nu dyrkes med minimal jordbearbejdning. Det svarer til næsten en fjerdedel af det dyrkede areal i Danmark. Og antallet af pløjefrie arealer er steget til det dobbelte af, hvad det var i 2016.

Det skriver FRDK i en pressemeddelelse.

- Det er fantastisk, hvor mange landmænd der begynder at se de mange muligheder i de pløjefri systemer, og det er en stigning, der kommer til at fortsætte, siger Henrik Terp, der er formand for FRDK.

Den store stigning skyldes, ifølge formanden, blandt andet, at de pløjefri dyrkningssystemer har en positiv effekt på klimaet og biodiversiteten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge FN's fødevareorganisation FOA kan minimal jordbearbejdning forbedre klimaet ved at binde CO2 i jorden.

Samtidig viser en lang række udenlandske undersøgelser, at biodiversiteten er langt højere på de pløjefri dyrkningsflader.

- Pløjefri dyrkning er helt klart den rigtige vej at gå i forhold til klima og biodiversitet, siger formanden.

Men det er ikke kun det grønne regnskab, der går i plus, når landmanden sælger ploven. Det går landmandens eget regnskab også.

- Det er en stor økonomisk gevinst forbundet med at gå over til pløjefri dyrkning, fordi landmanden har langt færre omkostninger til brændstof og timeløn, når han ikke pløjer. På store bedriften kan man oftest spare en årsløn, når ploven sættes ud, siger formanden.

Den store stigning viser ifølge formanden, at flere og flere landmænd har mod til at kaste sig ud i en ny dyrkningsform.

- Jeg ser ingen grund til at fortsætte med at pløje, og flere og flere finder nu ud af, at det ikke er så svært at køre med reduceret jordbearbejdning. Det sværeste er at omstille sin tankegang, når den først har været sporet ind på pløjning, siger Henrik Terp.