Lyt til artiklen:

Konsulent: Pløjefri dyrkning gavner grovfoderet

00:00
Hastighed: ???x
03:26

Abonnementsartikel

Pløjefri dyrkning betyder sædskifte, og det kan løfte avlen i både majs og græs. Det vurderer planteavlskonsulent Brian Bastrup Søndergaard.

Majsdyrkning i monokultur gavner ikke jorden, og et bedre sædskifte på grovfoderejendomme vil kunne løfte udbytterne.

Sådan siger planteavls- og grovfoderkonsulent Brian Bastrup Søndergaard, Velas, der også er PløjefriRådgiver hos FRDK.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange har traditionelt set på kvægejendomme tænkt, at der er nogle jorder, der er gode til majs, og andre der er gode til græs, men sådan behøver det ikke være. Vi skal prøve at hæve os op i helikopteren og se, om vi ikke kan gøre det bedre, siger han.

Pløjefri dyrkning forbedrer jorden

Her er pløjefri dyrkning et godt redskab med principperne om sædskifte og efterafgrøder.

- Hvis vi tager de lange briller på, vil vi over en årrække forbedre jorden, så vi får gode udbytter i både græs og majs på alle arealer. Men vi snakker en periode på måske fem til ti år, så det kræver tålmodighed, siger rådgiveren.

For eksempel vil de lette jorder blive bedre til at holde på vandet, så det også er muligt at dyrke græs her.

rich-media-3
Grovfoder- og planteavlskonsulent Brian Bastrup Søndergaard, Velas. Pressefoto.

- Grovfoderproducenter, der i forvejen har græs i sædskiftet og bruger husdyrgødning, har faktisk et bedre udgangspunkt for opbygningen af en sund jord end en planteavler, der altid har brugt kunstgødning og ikke dyrker græs, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere mælkeproducenter bliver pløjefri

Brian Bastrup Søndergaard oplever en stigende interesse for omlægning til pløjefri dyrkning hos mælkeproducenter i området fra omkring Viborg og nordpå.

De, der lægger om, begiver sig ud på en rejse, men alle omlagte jorder bliver bedre, er hans erfaring. Regnormene kommer lige så stille og roligt.

- Men vi skal have sædskiftet med, ellers er det en udfordring, siger rådgiveren.

Hvis man af hensyn til foderforsyningen er nødt til at have majs to år i træk, kan det lade sig gøre. Man skal bare sikre sig en god etablering af efterafgrøder.

- Majs er en stor afgrøde over jorden, men har et lille rodnet, så det er nødvendigt at kompensere for det manglende rodnet med efterafgrøder indimellem majsen, og det kan sagtens lade sig gøre, siger han og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi må erkende, at majs ikke bidrager til jordens frugtbarhed. Der er vi nødt til at hjælpe.

Sandflugt elimineres

Jordforbedringen tager en årrække, men en gevinst, der kommer med det samme, er, at sandflugt bliver en saga blot.

- Vi efterlader rod-rester og andet organisk materiale i jordoverfladen, og sandflugt bliver 100 procent elimineret i de allerfleste tilfælde på lette jorde, fortæller Brian Bastrup Søndergaard.

Afhjælper problemer med hanespore

Majs efter majs kan altså være hårdt ved jordens frugtbarhed, og det er også en effektiv måde at opformere hanespore på.

Et problem, som langt de fleste grovfoderproducenter har stiftet bekendtskab med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med sædskifte bliver der nemmere at komme af med hanespore, siger Brian Bastrup Søndergaard.

Jævne marker

En anden fordel, som mange grovfoderproducenter sætter stor pris på, er jævne marker.

- Når vi ikke foretager dybe jordbearbejdninger, får vi ikke de store ujævnheder i marken, fortæller grovfoderkonsulenten.

Det betyder blandt andet, at det er nemmere at etablere en jævn græsmark, hvilket er helt essentielt for græsmarkens levetid og udbytte.

- Når vi har en ujævn græsmark, får vi skårlagt græsset for dybt. Det går ud over genvæksten og dermed levetiden på græsmarken, siger han.