Lyt til artiklen:

LandboNord: Mange initiativer tæller i ESG-regnskabet

00:00
Hastighed: ???x
01:47

LandboNord er godt i gang med en møderække, hvor nordjyske landmænd bliver klogere på, hvad de gør i dag, og hvad de vil gøre i fremtiden, når det kommer til ESG, som står for: miljø og klima, medarbejdere, socialt ansvar og ledelse.

Det skriver LandboNord i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Erfaringen fra de første hold er, at mange af deltagerne har arbejdet med ESG i mange år, men de har savnet en måde at strukturere arbejdet på. Til vores ESG-workshop giver vi deltagerne et indblik i, hvad de kan arbejde videre med, så de kan vise omverdenen, at deres virksomhed er i løbende udvikling på flere parametre, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Nøgleordet er dokumentation

Til dagens workshop deltog blandt andre chef for Rating, IR & Bæredygtighed fra DLR Kredit, Jakob Olsson samt flere af LandboNords ESG-rådgivere. Her gav de hver især deres bud på, hvordan man kan bruge ESG aktivt i hverdagen og dermed sikre, at man kører en veldrevet virksomhed.

En anden vigtig del af workshoppen handlede om at få deltagerne til at fortælle om hvilke initiativer de arbejder med, som påvirker deres ESG positivt. Mælkeproducent Jonas Risager blev opmærksom på flere ting, som han vil arbejde videre med i den nærmeste fremtid.

- Mange af de ting vi laver hjemme på gården, kan vi godt være stolte af, og det skal vi ud at fortælle til dem omkring os. Dagen i dag har været meget lærerig, og som jeg ser det, så er det ret overskueligt at starte op med ESG. Nøgleordet i den her sammenhæng er dokumentation, og det tror jeg bare, at vi skal blive bedre til, siger Jonas Risager.