Lyt til artiklen:

Fuldt fokus på landbruget hos dækcenter i Sakskøbing

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Efter den tidligere afdelingsleder hos Super Dæk Service i Sakskøbing, Lars Henriksen gik på pension efter 44 år, har Nicolai Hvidbjerg Nielsen taget over. Den nye afdelingsleder har fuldt fokus på kunderne i landbruget, som afdelingen igennem mange år har haft en tæt relation til.

Det skriver Super Dæk Service i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er mange ting i at arbejde med landbruget, og jeg synes kun, at det bliver mere og mere spændende, fortæller Nicolai Hvidbjerg Nielsen om sit arbejde med de lokale landmænd på Lolland.

Med flere års erfaring som udekørende servicemontør har den nye afdelingsleder allerede kendskab til landbruget, men da det er en branche under stor udvikling er der ifølge den nye afdelingsleder altid mange spændende, nye ting at lære.

- Det er en industri, der hele tiden udvikler sig, og det gør det rigtig spændende at arbejde med. Det er selvfølgelig en tung arv at skulle løfte efter Lars, som var her over 40 år, men vi har et klart ønske om at være landbrugets foretrukne samarbejdspartner og leverandør af dæk og fælge. Så vi vil fortsat yde en stor indsats for at opnå det mål, fortæller Nicolai Hvidbjerg Nielsen.

Super Dæk Service i Sakskøbing er del af den landsdækkende kæde med 62 afdelinger i hele Danmark, og det er der ifølge den nye afdelingsleder mange fordele ved.

- Som del af Super Dæk Service kæden har vi adgang til Danmarks største dæklager med over 500.000 dæk på lager. Så vi har altid et meget stort udvalg af alle typer af dæk inden for rækkevidde til hurtig levering. Desuden har vi vores døgnservice, Super Dæk Breakdown Service, hvor vi kan hjælpe lokale landmænd med at blive lynhurtigt kørende igen efter nedbrud og sikre deres oppetid, siger Nicolai Hvidbjerg Nielsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidig har vi muligheden for at tage forskellige uddannelser gennem Super Dæk Service-kæden, så vi altid bliver opdateret med den nyeste viden, og vi kan sparre med hinanden. Det sætter jeg stor pris på, og det hjælper os til hele tiden at blive bedre og kunne levere den bedst tænkelige service til landmændene, så de kan føle sig trygge som kunder hos os.

Nicolai Hvidbjerg Nielsen bor privat på Møn med sin kone og søn på 10 år. I perioden april til oktober går meget af fritiden med at hjælpe sønnen, der kører motorcross og lige nu arbejder på at kvalificere sig til at blive såkaldt B-kører. Et ud af flere skridt på vejen mod drømmen om at blive professionel motorcrosskører.