Lyt til artiklen:

- Der er meget at lære af konkurrencepløjning

00:00
Hastighed: ???x
05:15

Når danmarksmesterskabet i konkurrencepløjning holdes lørdag d. 30. oktober hos Rokkedahl Landbrug, deltager Søren Korsgaard. I de seneste måneder har han været i fuld gang med træningen op til konkurrencen, og selvom han har dyrket sporten i 25 år, vundet 11 danmarksmesterskaber, sølv i EM i kategorien grønjord samt 7 gange bronze og senest en tredjeplads i verdensmesterskabet i 2019, er han stadig lige så spændt på at deltage, som han var da han begynde som konkurrencepløjer:

- Jeg har deltaget i konkurrencepløjning i 25 år, men jeg glæder mig lige så meget til at deltage, som jeg var med for første gang. Nu har vi også haft en del aflysninger af mesterskaberne på grund af coronaen, så det bliver rigtig godt at endelig at komme tilbage og deltage igen. Jeg er rigtig glad for støtten fra mine sponsorer, herunder ikke mindst NDI, der har hjulpet med at gøre deltagelsen mulig, og som har leveret den unikke løsning med Alliance 354 sprøjtehjul og en specialfremstillet fælgløsning, der hjælper mig meget ude i marken, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Her ses Søren Korsgaard ved sin traktor, der er monteret på en løsning fra NDI Group med specialfælge og sprøjtedækket fra Alliance, Alliance 354+ Agriflex. Pressefoto: NDI Group

Meget at lære af sporten

Selvom konkurrencepløjning på flere måder adskiller sig fra pløjning, som det foregår ude i landbruget, har Søren Korsgaard kunnet tage meget læring med sig fra konkurrencesporten over i driften af sit landbrug, hvor han dyrker specialafgrøder - herunder spinat, kinakål og i år også kartofler.

- I disse tider, hvor vi hele tiden bliver underlagt strengere miljøkrav, mener jeg, at pløjehåndværket kan spille en vigtig rolle i at drive vores landbrug mere miljørigtigt og omkostningseffektivt. Så jeg mener, at der er meget at lære af konkurrencepløjning. Jeg har i hvert fald selv oplevet at kunne overføre megen læring fra konkurrencesporten til min daglige drift af landbruget Bramskov, fortæller Søren Korsgaard, der til danmarksmesterskabet deltager med sin specialkonstruerede vendeplov samt løsningen med specialfælge fra NDI og dæk fra Alliance.

Mindre kemi og øget holdbarhed

Helt konkret peger Søren Korsgaard på, at pløjning af en høj kvalitet både kan nedsætte behovet for kemi og nedbringe sliddet på ploven i marken.

- Hvis pløjningen ikke er optimal og jorden ikke vendes ordentligt, får man ikke nok af den friske jord op, og man efterlader flere planterester og ukrudt. De skal så efterfølgende bekæmpes med mere kemi. Det er også den udfordring, jeg har hørt fra flere jeg kender, der har droppet pløjningen til fordel for reduceret jordbearbejdning. Flere er vendt tilbage til pløjning, fordi kemiforbruget simpelthen blev for højt, fortæller Søren Korsgaard, som også mener, at der kan være meget at hente ved at tage sig lidt mere tid til sin pløjning.

- En anden ting, jeg også mener man kan vinde ved at pløje rigtigt er mindre slid på ploven. For sliddet på ploven øges med en faktor på fire, hvis man fordobler hastigheden fra 5 til 10 kilometer i timen. Selvom man har en stor og stærk traktor, der fint kan trække en plov med 10 kilometer i timen, så betyder det altså et væsentligt øget slid af ploven, en pløjning af en lavere kvalitet, og et efterfølgende øget behovet for at bruge kemi, siger Søren Korsgaard som mener, at det generelt kan svare sig at køre lidt langsommere og bruge mere tid på at indstille ploven, inden man går i gang med pløjearbejdet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En optimal pløjehastighed er typisk på 7 kilometer i timen, og ploven skal som udgangspunkt kun indstilles én gang og derefter kun finindstilles ved skiftende pløjeforhold. Så hvis man bruger en halv til en hel time inden pløjning går i gang med at få indstillet ploven rigtigt, så er den tid givet rigtig godt givet ud. Det betaler sig utvivlsomt, siger han.

rich-media-4
Søren Korsgaard ser meget frem til igen at kunne deltage i DM i konkurrencepløjning efter en periode, hvor coronaen har spændt ben for bl.a. VM, som han havde kvalificeret sig til. Pressefoto: NDI Group

En vigtig og relevant sport

Hos dækvirksomheden NDI Group i Brørup, der sponsorerer Søren Korsgaard med økonomisk støtte samt dæk fra producenten Alliance og specialfremstillede fælge, ser man mange muligheder i konkurrencepløjning. Ikke kun som en sport, men også en måde, hvorpå man kan hjælpe de danske landmænd med at opnå en endnu bedre drift.

- Det handler ikke så meget om dæk for os, men om at hjælpe med finde måder til at optimere landmændenes drift. Her kan konkurrencepløjning lære os meget, og det er en grundene til, at vi støtter Søren Korsgaard, fortæller salgschef i Agro hos NDI Group, Jakob Nannberg Scheel.

rich-media-5
Jakob Nannberg Scheel fra NDI fortæller, at man har valgt at støtte Søren Korsgaard og konkurrencepløjningen som sport, da den kan give landmændene mange gode redskaber til at optimere driften, hvilket man også har stor fokus på at bidrage til i NDI's landbrugsafdeling. Pressefoto: NDI Group

- Der er overordnet to ting i det. Selve håndværket, som er den ene del. Den anden del er udstyret, og her har vi har budt ind med en specialfælgsløsning og dæk fra Alliance. I dette tilfælde dækkene Agriflex 354+, der typisk bruges til radrensning og anden plantepleje, men som viste sig som den perfekte løsning til Søren og udstyret, han bruger til konkurrencepløjning, uddyber han.

Løsningen med sprøjtehjul på specialfælge til traktoren er dog specifikt udviklet til konkurrencepløjning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er klart, at der er forskel på sporten og almindelig landbrugsdrift. I det industrielle landbrug er det helt klart vores Alliance AGRI STAR II, som er det mest anvendte dæk i pløjearbejdet. Det er et konventionelt dæk, som egner sig rigtig godt til almindelig pløjning, men derfor er der stadig masser af læring og viden, som vi kan tage med os fra sporten. Principperne er de samme, og vi vil derfor meget gerne støtte op om sporten og Søren Korsgaard, som giver os vigtigt viden og indsigt, vi også kan tage med i dialogen og sparringen med landmændene.