Lyt til artiklen:

Efter tidspres: Landbrugsstyrelsen udvider søgerunden til arealstøtte

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Landbrugsstyrelsen har taget konsekvensen af de seneste års tidspres og udvidet ansøgningsrunden for landmænd, der vil have del af de seks milliarder kroner, der uddeles som arealstøtte.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugsstyrelsen nemlig besluttet at udvide ansøgningsrunden, så ansøgerne næste år har 56 hverdage til at få skemaet lukket. Ansøgningsfristen hedder i 2022 den 22. april.

- Nu tager vi konsekvensen af de seneste års tidspres, der har stresset både landbrugere, deres konsulenter og Landbrugsstyrelsens it-systemer. Derfor giver vi på forhånd en lille uge mere til den store ansøgningsrunde, og forventer dermed, at vi undgår den traditionelle spidsbelastning i slutspurten, som ingen jo er tjent med, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Jon Simonsen.

Jon Simonsen opfordrer dog til, at man stadig søger tidligt.

- Nu giver vi ekstra god tid til ansøgningen, men vi får kun ansøgningsrunden til at glide lettere for alle, hvis flere landbrugere og konsulenter bryder med gamle vaner og uploader deres ansøgninger langt tidligere i ansøgningsrunden. Vi kan se på vores statistikker, at alt for mange venter med at søge til allersidst. Og så bliver der stress på og vi bliver sårbare overfor spidsbelastninger og tekniske udfordringer. Så herfra lyder en klar appel: søg så tidligt, du kan, så er der god chance for at komme i hus uden gnidninger.