Fremtidens marker er grønne året rundt

På Dragebjerg har Christian Larsen grønne marker næsten hele året. Han afpudser og pløjer, så sent han kan komme til det, og lader efterafgrøderne gro så længe som muligt. Og det er helt efter bogen, forklarer Dennis Weigelt Pedersen, konsulent ved Innovations-center for Økologisk Landbrug, til Økologisk Nu

For hvis alternativet er sort jord en hel vinter, så udnytter de på Dragebjerg fotosyntesen en større del af året med efterafgrøden. Derved bliver der bundet mere kulstof, og næringsstofferne fra efterafgrøden bliver lettere tilgængelige for kommende afgrøder, idet det ofte er lettere for afgrøder at optage næring fra en nedbrudt plante, end direkte fra jorden.

- Det giver altså både en gevinst for klimaet og for sædskiftet. Der hvor vi ikke kan have salgsafgrøder i økologien, skal vi i stedet have efterafgrøder, siger Dennis Weigelt Pedersen til Økologisk Nu.

Skårlægger

I 2022 har Christian Larsen ifølge mediet planlagt 190 hektar med efterafgrøder, hvoraf langt størstedelen af dem er frivillige efterafgrøder, der skal opbygge kvælstof. Han planlægger at så en blanding af rød- og hvidkløver, og metoden og tidspunktet er afgørende for hans måde at dyrke efterafgrøderne på. Han sår nemlig samtidig med at han strigler.

Desuden skårlægger han hvert år en del korn, for at sikre at høsten ikke udfordres af efterafgrøderne. Det lader ham lette høsten, hvis efterafgrøden er blevet meget kraftig, og samtidig kan han starte høsten tidligt.

Til Økologisk Nu fortæller den sjællandske landmand desuden nærmere om hvilke efterafgrøder, han foretrækker, og hvilken blanding han sår kløver i.