Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Undgå metaldele i vommen på koen
En ny test viser, at en løsning med magneter i toppen af blandesneglen og i en specialfremstillet knivplade er effektiv til at fjerne metalforurering i vertikale fuldfoderblandere.
Desværre kender alt for mange kvægbrugere ikke problemets omfang, fordi mange magnetløsninger til fuldfoderblandere har været næsten virkningsløse, og andre slet ikke har magneter til overvågning af foderets metalforurening, skriver Landbrugsinfo Kvæg.
En test foretaget af Seges i 2020 viste således, at karmonterede magneter i Kongskilde / JF-Stoll fuldfoderblandere havde meget lille effektivitet.
Testen viste samtidig, at magneter på afskubberarmen på en Kuhn Profile-fuldfoderblander havde større effekt, og at Strautmanns magnetløsning med to magneter på hver snegl var klart bedre end Kongskildes karmagnet og Kuhns magneter.
Magnetløsning testet i fuldfoderblandere
En ny magnetløsning fra Grønning Smede- og Maskinforretning til fuldfoderblandere fra Kongskilde/JF-Stoll er blevet testet af Seges.
Løsningen består af magneter til montering i toppen af blandesneglen og magneter indbygget i en specialfremstillet knivplade.Den nye test viser, at det er muligt at rense foderet i blanderen for tilsat ståltråd.
Magneter i foderblanderen vil dog ikke kunne garantere foder uden metalgenstande, og foderblandermagneter bør betragtes som et overvågningsredskab og et supplement til øvrige tiltag mod metalforurening af foder og ikke som en erstatning for god foderhygiejne.
At en stor magnetoverflade er vigtig for at sikre en effektiv tilbageholdelse af metal i fuldfoderblandere, fremgår også af den nye test. Det er desuden vigtigt, at de metalstykker, som magneterne har fanget, ikke kan slides af igen, når blanderen arbejder i foderet. Der bør være magneter, og helst flere, på hver snegl i blanderen.
I løsningen fra Grønning Smede- og Maskinforretning kan knivplademagneten placeres nederst på sneglen og er tilgængelig via en udfodringsluge. Dermed kan den renses, uden at man skal ind og kravle i blanderen. Knivplademagneten kan monteres i blandere af andre fabrikater med samme boltafstand som Kongskilde, fx Kuhn, BVL og Hi-Spec. 1 ud af 2Topmagnet udviklet af Grønning Smede- og Maskinforretning til Kongskilde/JF-Stoll-fuldfoderblandere.