Lyt til artiklen:

Maskincentrum opruster på flere fronter

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Abonnementsartikel

Der løbes stærkt både på værkstedet og i butikken hos Maskincentrum, og derfor har de tænkt sig at opruste på flere fronter.

Hos Maskincentrum sælges der nye og brugte maskiner som aldrig før, og de øger støt og roligt deres markedsandele, men der er potentiale til endnu mere, skriver den vestjyske maskinhandler i en pressemeddelelse.

- Vi har sat jagten ind efter yderligere to sælgere og derudover leder vi efter en skarp afdelingsleder. Vores målsætning er, at endnu flere skal have glæden af de røde heste. Minimum 20 procent af traktormarkedet i området skal ind omkring Maskincentrum, og det kræver altså flere hænder, siger Carsten Carøe Sørensen som er den ene af to indehavere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden en sælger til landbrugsmaskinerne opruster Maskincentrum med en høstspecialist med fokus på pressere og Axial Flow mejetærskere, således at kunderne kan få god vejledning.

-Vi vil rigtig gerne være kendte for vores fremragende service og foruden den rette knowhow så er god service for mange af vores kunder også ensbetydende med, at vi ved, hvem de er og kender deres maskinpark, som var det vores egen. Uanset om det handler om nysalg, serviceaftaler eller reservedele, så skal vi bare være klar, når behovet er der, fortæller medejer Peter F. Nielsen.

En maskine, der holder stille, giver ingen smør på brødet

Maskincentrums montører er opmærksomme på at få maskinerne hurtigst muligt ud at køre igen.

-Vi tilbyder SafeGuard aftaler, som er en skræddersyet serviceløsning, der passer til den enkelte landmands måde at drive virksomhed på. En SafeGuard aftale gør, at kunden kender alle omkostningerne på forhånd. Dermed vælter budgettet ikke og vi kan garantere at maskinen altid er nyserviceret og klar til arbejdet i marken, siger Peter F. Nielsen.

I 2021 intensiveres indsatsen på demo-området også. Nye modeller som Steiger, Magnum, Optum og Puma vil turnere rundt i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen