Lyt til artiklen:

Traktorer til 1,2 millioner stjålet

00:00
Hastighed: ???x
00:49

Fra en ejendom på Ølufvad Hovedvej ved Esbjerg er der blevet stjålet en Massey Ferguson og en Case Puma 200.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gerningsmændene er kommet ind ved at klippe en lås til en ladeport over. Tyveriet skulle være sket i tidsrummet fra mandag klokken 12 til onsdag 13.30.

Traktorerne har afsat en del hjulaftryk, men politiet kan ikke umiddelbart sige, om traktorerne er kørt fra stedet ved egen kraft, eller om de er blevet tranporteret væk.

Politiet håber, at overvågningskameraer kan give yderligere spor at gå efter. Det vil måske også være muligt at spore traktorerne via GPS, eller måske kan de blive opdaget ved udrejsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.