I år falder den famøse dag nemlig først den 22. august - netop på grund af Corona-krisen. Det er dog stadig et markant tilbageslag sammenlignet med årene omkring år 2000, hvor datoen først faldt i begyndelsen af oktober. Det var i disse år, at presset på verdens ressourcer for alvor tog til.

Problemet opstod imidlertid så tidligt som i 1970, hvor datoen dog faldt helt langt senere - helt henne i slutningen af december. Samme år forsøgte Verdensbanken - der har til opgave at give lån og støtte til verdens udviklingslande - på sit topmøde i Danmark at gøre opmærksom på forholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den daværende generaldirektør, amerikaneren Robert McNamara, blev imidlertid mødt med voldsomme demonstrationer og kom ikke igennem med sit budskab, fordi han blev set som hovedarkitekten bag Vietnamkrigen. McNamara var USA's forsvarsminister fra 1961 til 1968 og blev anset for at være den amerikanske regerings forlængede arm i sin nye stilling.

Earth Overshoot Day

Datoen for de opbrugte ressourcer kaldes for Earth Overshoot Day. Beregningerne foretages af den internationale non-profit-organisation Global Footprint Network i Californien. I 2019 blev Earth Overshoot Day markeret i 80 lande.

At Jordens ressourcer er opbrugt for indeværende år, betyder, at vi har brugt flere ressourcer, end naturen kan nå at gendanne inden for samme år.

Faldet forbrug

I 2020 er forbruget faldet med hele 9,3 procent sammenlignet med 2019. Men Global Footprint Network fastslår, at faldet i forbruget i indeværende år skyldes udefra kommende hændelser og ikke er udtryk, at der er fundet holdbare løsninger. Og overforbruget svarer stadig til, at der skulle være 1,6 kloder til rådighed - endnu flere, hvis resten af verden skulle have samme levestandard, som vi har i Norden.

Den 20. august hold Global Footprint Network en online-konference med deltagelse af hovedsageligt skotske forskere og politikere. Konferencen blev streamet på YouTube. Glasgow skal være vært for klimatopmødet COP26 i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden skal COP25 afholdes i Chile. Det er imidlertid Nordamerika og Vesteuropa, der især står for et langt større ressourceforbrug, end kontinenternes befolkningsstørrelser berettiger til.