Græs er ikke "bare" lidt grønt for øjnene henne i parken: Fordi græs benyttes til kvæggræsning og til aktiviteter som idræt, er det måske ligefrem verdens vigtigste afgrøde, skriver Royal Barenburg Group i en pressemeddelelse.

Derfor arbejder forskere over hele kloden på at udvikle robuste græsløsninger, der tåler såvel ekstremt regnvejr som ekstrem tørke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse løsninger tilsigter desuden en øget frugtbarhed af jordbunden, et lavere forbrug af knappe mineraler som eksempelvis fosfat og soja i foder og samtidig mindre krav til sygdomsbekæmpelse.

I Barenbrugs spritny græsfrølaboratorium i Nijmegen udvikler virksomheden økologisk græsfrø­teknologi. I laboratoriet fremmes spiring og vækst med økologisk materiale inklusive enzymer, bakterier og andre organismer.

I sit ny laboratorium arbejder Barenbrug desuden på at styrke det unge græs' immunsystem samt fugtoptagelse og rodudvikling.

Frøteknologi og planteavl

Det ny laboratorium er ét af tre kompetencecentre for frøforbedring i Barenbrug Groups forsknings- og udviklingsafdeling. Frøteknologi og planteavl danner grundlaget for Barenbrugs mission "at øge dyreproduktiviteten for at hjælpe med at brødføde verden og øge glæden over grønne områder", skriver Royal Barenburg Group i pressemeddelelsen.

- Med det ny center investerer vi i sikkerheden af græs til idrætsanlæg, plæner og græsning, der kan spire og gro under ekstreme betingelser, siger Helmig Spijkerboer, global produktionschef i Barenbrug Group.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om Royal Barenbrug Group

Barenbrug er hjemmehørende i Holland og kan se tilbage på en 115-årig historie, hvor det i dag er fjerde generation, der driver virksomheden, der er specialiseret i forskning, udvikling og produktion af græsfrø og bælgplanter til professionelle og private dyrkere.

Virksomheden har omkring 800 ansatte i mere end 20 lande på alle kontinenter omfattende alle betydende klima­regioner, og dens mission er at øge ydeevnen hos nyttedyr som en hjælp til at brødføde verden og styrke fornøjelsen ved grønne områder.

Tilsammen tegner vores driftsvirksomheder sig for en årsomsætning på over 260 millioner euro.