Abonnementsartikel

FirstFarms sælger 1.675 hektar jord i Vestrumænien.

FirstFarms A/S har underskrevet Head of Terms om salg af 1.675 hektar jord i Vestrumænien, skriver FirstFarms i en pressemeddelelse. 

Den forventede salgspris udgør 85 millioner kroner. Handelen forventes gennemført i trancher over de kommende 9-12 måneder.

Avancen ved salget efter omkostninger til omstruktureringer af driften i Vestrumænien forventes at påvirke EBIT med cirka 40 millioner kroner. En væsentlig del af jorden er opkøbt i 2007-2008 og har været i vores drift de seneste 5 år.

Omsætningen i Vestrumænien udgør 5 % af FirstFarms' samlede omsætning. Der har været fokus på udvikling af jordporteføljen, og afdelingen har ikke leveret tilfredsstillende driftsresultater de seneste år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Salget sker i tråd med vores planer, og som det fremgår af vores Årsrapport for 2019. Derved omstruktureres driften i Vestrumænien efter indeværende driftssæson, således at der i 2021 ikke forventes at være drift på dette center, siger adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard i pressemeddelelsen.