Når landmænd tidligere har søgt om tilskud til at etablere efterafgrøder eller andre initiativer, som begrænser udledningen af kvælstof fra landbruget, er det blevet uddelt efter først-til-mølle. Det vinkes der farvel til i 2020, hvor ansøgningerne prioriteres ud fra, hvor stor effekt efterafgrøderne har på de konkrete marker og størrelsen på markerne, skriver Landbrugsstyrelsen.
En anden ændring i ordningen bliver, at midlerne fremover kommer fra EU - nærmere bestemt Landdistriktsprogrammet. Det betyder, at der ikke længere er noget loft for, hvor meget støtte den enkelte landmand kan modtage til ordningen.
- Der har været et stærkt ønske fra erhvervet om, at vi vinker farvel til først-til-mølle i den målrettede regulering. Det har vi lyttet til, så ansøgninger fremover prioriteres ud fra, hvor meget de hjælper med at reducere kvælstofudledningen. Samtidig betyder overgangen til EU-finansiering af ordningen, at loftet for, hvor meget støtte landmænd kan søge, forsvinder, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Louise Piester.
Fremover prioriteres ansøgninger inden for hvert kystvandopland ud fra oplandets indsatsbehov og efter markens retention og størrelse. Det sikrer, at de marker, hvor der er størst miljøeffekt, opprioriteres.
Økonomisk loft
Grunden til, at der ikke fremover er et økonomisk loft for, hvor meget støtte landmanden kan søge, er, at tilskuddet i 2020 bliver givet som landdistriktsstøtte i stedet for national de minimis-støtte. Det kan gøres, fordi målrettet regulering fra 2020 bidrager til at forbedre tilstanden i vandmiljøet.
Det forventes, at ansøgningsrunden åbner i starten af februar 2020.
Ændringer i ordningen for målrettet regulering
Målrettet regulering overgår til EU's Landdistriktsprogram. Det betyder, at midlerne fremover kommer fra EU og at støtteloftet forsvinder.
Prioritering erstatter først-til-mølle: Fra 2020 prioriteres ansøgere efter markens retention, hvor lav retention går forud for høj retention, og markstørrelse, hvor en større mark går forud for en mindre.
