Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Brug af efterafgrøder med kvælstoffikserende arter
Det er blevet tilladt at bruge af efterafgrødeblandinger med kvælstof-fikserende arter herunder bælgplanter i efterafgrødeblandinger, og det kan blive et delvist alternativ til den dyre handelsgødning.
Man kan også betragte disse blandinger som jordforbedrende ved at øge humusindholdet, forbedre jordens ydeevne og udbyttestabilitet. En mere humusrig jord vil virke som en form for svamp, der bedre kan holde på fugten, når det er tørt og bedre afdræne, når det er meget vådt.
Da ordningen med efterafgrøder med kvælstoffikserende arter er ny, er der ikke mange erfaringer at trække på, så en anbefaling kan være at prøve blandingerne af på en mindre del af efterafgrødearealet. På den måde får man erfaringer fra egne marker og kan bedre vurdere effekten af blandingerne.
Som noget nyt har Landbrugsstyrelsen tilladt brug af efterafgrødeblandinger med kvælstof-fikserende arter. Det har længe været et ønske, at man må bruge flere arter som efterafgrøder herunder bælgplanter.
En række krav til blandingerne
Der er en række krav til disse blandinger, blandt andet:
- Vinterfaste bælgplanter blandet med allerede godkendte arter.
- Maksimum 25 procent af frøene må være kvælstoffikserende.
- Der skal anvendes færdige frøblandinger.
- Efterafgrøden må tidligst destrueres d. 1. februar.
- Fradrag på 50 kg N pr. hektar i næste års N-kvote.
Indhold med procent frø
Som noget anderledes i forhold til normal angivelse af frøblandingers indhold på basis af kilo, skal indholdet i disse blandinger angives på basis af frøantal. Det betyder, at blandingerne bliver sammensat ud fra arternes/partiernes tusindkornvægte.
I en art som olieræddike kan TKV variere fra cirka ni gram til cirka 18 gram, og det har betydning for, hvor meget olieræddike og for eksempel vintervikke, der skal blandes for at overholde de maksimalt 25 procent bælgplantefrø.
To såtidspunkter for efterafgrøder
Der er typisk to såtider for efterafgrøder:
- Forårsudlæg i vårsæd: Hos DSV har blandinger sildig almindelig rajgræs og hvidkløver som basis.
- Såning før/efter høst i august: Hos DSV har blandinger olieræddike og vintervikke som basis.
Det er vidt forskellige blandinger, der anvendes på de to tidspunkter.
DSV har to færdige frøblandinger til begge såtidspunkter - både til konventionelle og til økologer:
Biodiversitet
I begge typer af efterafgrøder har DSV en blanding med to arter og en med enten fire eller fem arter. De flere arter i en blanding giver mere biodiversitet både over og under jorden.
Flere undersøgelser i Tyskland tyder på, at hver planteart har sine specifikke mikroorganismer tilknyttet - og de forskellige svampe, bakterier, nematoder, protozoer med mere giver mere liv i jorden, hvilket i sidste ende giver en mere frugtbar jord.
Desuden gælder det, at jo flere arter i en blanding, des større chance er der for, at efterafgrøden lykkes - uanset jordtype og vejrforhold.
Omhyggelig og tidlig etablering
Der er som bekendt kontrol af efterafgrøder, så det er vigtigt, at de lykkes og rent faktisk "bestiller" noget - både ved at optage kvælstof i jorden, så udvaskning undgås - men også at bælgplanterne får fikseret kvælstof, som ikke-bælgplanter optager.
Flere demonstrationer har vist, at en efterafgrøde med bælgplanter har en kraftigere vækst end en efterafgrøde uden bælgplanter - især i de tilfælde, hvor hovedafgrøden har spist op.
For de efterafgrøder, der sås som udlæg, er omhyggelighed, herunder sådybden vigtig. Hvidkløverfrø skal sås i en halv til en centimeter for at få bedst mulig fremspiring.
For efterafgrøder sået før eller især lige efter høst er tidlig såning meget vigtig - det vil i koldere egne sige i første del af august.
