Lyt til artiklen:

Styrelse: Her kommer der krav om obligatoriske efterafgrøder

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Mange landbrugere har tilmeldt efterafgrøder i årets ansøgningsrunde, men i nogle kystvandoplande udestår en restindsats, da der ikke er indmeldt tilstrækkeligt med målrettede efterafgrøder. Der mangler en samlet indsats på 22.250 hektar efterafgrøder. Det svarer til, at der mangler cirka seks procent af det samlede indsatsbehov for 2022.

Det skriver Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Styrelsen skriver, at det derfor er besluttet, at den resterende indsats skal hentes ved et krav om obligatoriske efterafgrøder i de kystvandoplande, hvor der er en restindsats.

Øverst kan du se det kort, Landbrugsstyrelsen har lavet over de kystoplande, hvor der kommer krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Styrelsen skriver endvidere, at der vil ikke være tilskud til de obligatoriske efterafgrøder.

Landbrugere, der har marker i de 37 kystvandoplande, hvor der kommer et krav, vil som udgangspunkt være omfattet af kravet. Man er dog undtaget, hvis man er økolog, eller hvis ens bedrifts efterafgrødegrundareal er under 10 hektar.