Et traditionelt indslag på svinekongressen er, at formanden og direktøren for Landbrug & Fødevarer Svin stiller op til debat med svineproducenterne.
Og traditionen tro var der også i år både ris og ros til ledelsen. Der var mange emner til debat, herunder åbningsbalancen i Danbred, klima og misvisende indslag i pressen.
Det var konkret TV2's indslag om en påstået sundhedsrisiko ved at bo tæt på svinebedrifter, og her var der bred enighed om udfordringerne med nuanceforskelle i holdningen til, hvordan pressesager skal håndteres i den slags sager.
Strid om avlsmål
Men et af de faglige emner tegnede et billede af principiel uenighed mellem flere svineproducenter og direktør Christian Fink Hansen.
Det er spørgsmålet om avlsmål vedrørende antallet af patter på søerne.
Men også problemer med brok- og posegrise i relation til avlsmålene afslørede forskellige meninger om, hvordan problemet løses.
Det skete med udgangspunkt i en kommentar fra dyrlæge Søren Thielsen.
- Brok er et reelt problem - både posegrise og navlebrok. Jeg forstår ikke, at andre avlsselskaber ikke har en tiendedel af de brokgrise, vi har. Men jeg ser jo, at man ligefrem udvælger orner til avl fra kuld, hvor der er begge slags brok. Jeg forstår ikke, at det ikke har noget med genetik at gøre, sagde han med en mere end kraftig antydning af, at problemet også er et avlsproblem.
Fink afviser
Christian Fink Hansen afviste, at problemet har ret meget at gøre med genetik at gøre.
- Jeg ser besætninger, som har problemer, og jeg ser besætninger uden problemer. Jeg vil gerne se solide data på, hvor meget der skyldes genetik, og hvor meget, der skyldes miljø. Alt er stort set arveligt i et eller andet omfang, men noget, der forekommer så lavfrekvent som navlebrok, er vanskeligt at tage højde for i avlen. Derfor avler vi i stedet for bedre overlevelse, og her indgår både diarré, ihjelklemte, navlebrok med mere, og på den måde kommer det i nogle proportioner, så vi kan avle for det, lød svaret fra Christian Fink Hansen.
Han tilføjede, at Landbrug & Fødevarer Svin ikke har data for variation mellem besætningerne.
- Og det kan vi selvfølgelig klandres for, sagde han.
I en kort replik udtrykte Søren Thielsen generel enighed om Christian Finks bemærkninger. Men han stiller allivel spørgsmål til avlspraksis i forhold til brok- og posegrise.
- Hvor er fornuften i at kuld med posegrise kan levere orner til ornestationer, spurgte han, hvortil Christian Fink svarede, at vi ellers risikerer at miste rigtig stor avlsfremgang.
Flere patter
Et andet avlsfagligt tema blev rejst af svineproducent Claus Bruun Jørgensen, som også tilsluttede sig kritikken af den manglende inddragelse af brok- og posegrise i avlsmålene:
- Hvorfor avler vi ikke efter flere patter på søerne, spurgte han.
Her var Christian Fink Hansens svar, at det er fordi, vi avler efter noget, der giver værdi i vores besætninger.
- Og det giver ikke værdi at avle efter flere patter eller at lade brok- og posegrise indgå i avlsmålet, sagde Christian Fink Hansen.
Han tilføjede, at det ikke er nemt at avle sig væk fra brok- og posegrise, fordi arveligheden er minimal, men en stor del af problemet skyldes miljøfaktorer. Til gengæld erkendte han, at det er nemt at avle efter flere patter.
- Men i stedet for at avle efter flere patter, vil vi hellere avle efter højere pasningsevne hos søerne, og her ser vi ikke en korrelation til antal patter, sagde Christian Fink Hansen.
Patter giver værdi
Hans Knudth Krag kommenterede Christian Finks synspunkt og sagde blandt andet, at rigtig mange svineproducenter tænker på patter, der hvor han kommer til daglig.
Svineproducent Jeppe Bloch bakkede synspunktet op.
- Vi har i mange år avlet efter patter, fortalte han og nævnte flere fordele ved søer med mange patter.
- Det giver mening, fordi det kræver arbeje at have ammesøer, og har mangel på arbejdskraft. Det er altså nemmere, når vi ikke har så mange ammesøer, og derfopr giver det værdi. Lad os avle efter noget, der giver værdi i vores besætninger, lød hans budskab til Landbrug & Fødevarer Svin.