Mere brok, diarré, ledbetændelse og øget dødelighed, det er hvad OUA-producenterne kæmper med, når de stopper med at bruge antibiotika.

På svinekongressen havde praktiserende svinedyrlæge Anne Schultz fra Vet-Team et indlæg om brok, sammen med Charlotte Sonne Kristensen, specialdyrlæge hos Seges. Her kom de med en update på brok-problematikken. Der bliver arbejdet på flere tiltag, som kan øge vores viden om og løsninger på brok-problemerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis muligt: Fortsæt med antibiotika

Vi kan se, at bakterierne, som findes i brokbylder, også kan genfindes mange andre steder i grisen. Bekæmpelse af disse bakterier kan måske ikke kun reducere mængden af brok, men også flere andre lidelser vi ser hos grisene.

En lille dosis antibiotika, systematisk management og hygiejne er hovedingredienserne i at minimere problemerne med brok og en lang række andre sygdomme, der påvirker velfærden, sundheden og rentabiliteten i svineproduktionen.

Sammen med dyrlæge Lars Morten Jensen fra Porcus har Anne Schulz lavet en undersøgelse om management, forbrug og virkning af strategisk medicinering af pattegrise umiddelbart efter faring. Det viste sig, at 90 procent af de undersøgte besætninger brugte strategisk medicinering med antibiotika, og at det havde stor effekt.

- Efter at have analyseret resultaterne fra vores spørgeundersøgelse, hvor 123 besætninger deltog, blev jeg virkelig positiv overrasket over, hvor stor effekt svineproducenternes beredskab har. Med en lille dosis antibiotika kan forekomsten af brok, ledbetændelse og diarré reduceres. Der er ingen tvivl om, at en lille dosis antibiotika tidligt i grisens liv kan spare mange behandlinger efterfølgende.

Gå efter langvarig virkning

Anne Schultz nævner, at det ikke er så afgørende hvornår man giver antibiotika, bare det sker tidligt i pattegrisens liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Om antibiotika blev givet umiddelbart efter faring eller ved kastration, havde i vores undersøgelse ikke den store effekt. Men man skal gå efter antibiotika med langvarig virkning. Desuden skal der være fokus på hygiejne og grisenes første dage i farestalden, siger dyrlægen. Hun fokuserer på vigtigheden af rengøring og desinfektion.

- Det er svært at holde en faresti helt ren, og da gulvet er ru, så giver det anledning til slid og huller, der kan gå bakterier i. Hvis man ikke kan holde farestalden fuldt sektioneret, vasket og udtørret før indsættelse, så er det oftest bedst med skrab og tørdesinfektion, forklarer Anne Schultz. Hun ved, at mange steder tillader de praktiske forhold i farestaldene ikke altid optimal hygiejne. Men hun fremhæver, at vask med dyr i stalden kan have negativ effekt, fordi bakterier og virus bliver spredt med vaskevandet

.

Autovaccine mod brok og bakterier

Seges har sat nye tiltag i gang for bedre at kunne behandle og måske helt undgå brok. Charlotte Sonne Kristensen, specialdyrlæge hos Seges, er sammen med KU i gang med at undersøge, hvilke bakterier der er involveret i blandt andet navleinfektioner. Hun er overrasket over, at bakterier involveret i navle-infektioner også er at finde i led og flere vitale organer - som milten for eksempel.

- Vi kan se, at bakterierne, som findes i brokbylder, også kan genfindes mange andre steder i grisen. Bekæmpelse af disse bakterier kan måske ikke kun reducere mængden af brok, men også flere andre lidelser vi ser hos grisene. Derfor har vi udviklet autovacciner til to specifikke besætninger og venter spændt på, om det kan højne den generelle sundhed i besætningerne, uden brug af antibiotika, siger Charlotte Sonne Kristensen. Hun forklarer, at autovaccinerne gives til halvdelen af søerne i de to OUA-besætninger. Resultaterne af forsøget forventes først i det nye år, det er et GUDP-finansieret projekt med deltagelse af KU, SSI, DTU, DC og SEGES.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brok er ikke bare brok

Vi kender den klassiske navlebrok, men dyrlæge Anne Schulz husker på, at ikke alle bylder og hudlommer er brok.

- Brok er ikke bare brok. Det kan også være cyster, hudflapper og misdannelser, der udvikles i fostertilstanden og som senere laver brok-lignende tilstande. Dem kan vi måske minimere i avlen, hvis vi ved mere om dem, siger Anne Schulz. De mere præcise diagnoser skal undersøges i et PhD-projekt. Dyrlægen håber på, at projektet kan afsløre, hvilke typer der er sarte, udvikler sår og danner udposninger.

- Det kan godt være en væsentlig procentdel, der ikke er klassisk navlebrok, det skal vi undersøge. Indtil da anbefaler Anne Schultz at kigge grundigt på grisene, fokusere på miljø og hygiejne i stierne og have en fast strategi for, hvordan brokgrisene skal behandles, og hvornår de skal aflives.

Læs mere om brok og se video af OUA producent på hyo.dk.