Klimabelastning og klimareducering har i høj grad fyldt overskrifterne i 2019. I dag mødtes økologiske landmænd, økologiske konsulenter, universiteter, dyrlæger og firmaer indenfor den økologiske sektor til drøftelse af de udfordringer med måling af klimabelastning, som økologien står overfor.
- Forbrugerne ønsker i høj grad transparens og sporbarhed af deres fødevarer og vil gerne have en ledestjerne til at købe mere klimavenlige fødevarer, sagde Per Vesterbæk, afdelingsleder L&F.
L&F har spurgt danskerne om de tænker over bæredygtighed. Her svarer 66 procent af de adspurgte, at de tænker over klimabelastningen, når de køber mad og drikke.
Stigning på 10 procent
Efter mere end ti år med konstant vækst præsterer økologien igen vækstrater. De foreløbige tilbagemeldinger fra detailhandlen peger på nye rekorder for økologiske fødevarer i første halvår 2019. I gennemsnit købte hver dansker, ung som gammel, for 2.750 kroner økologi i 2018, og det tal er vokset med 10 procent i 2019, ifølge L&F.
- Flere forbrugere ønsker information om økologiens klimaaftryk. Men vi mangler simpelthen beregninger, der kan vise og dokumentere belastningen. Der er meget misinformation omkring økologi for eksempel på Facebook, sagde Per Vesterbæk, L&F.
Afdelingslederen i L&F stillede spørgsmålet: Hvor effektiv er økologisk produktion med hensyn til ressourceudnyttelse? Ingen kender svaret på det spørgsmål, men nu har Økologisk Landsforening og Seges besluttet at sætte sig sammen i en arbejdsgruppe for at finde svaret på økologiens klimaaftryk.
- Der er lavet en del forskning på området, men der er ikke kommet et entydigt svar. Økologerne er hverken bedre eller dårligere end konventionelle landmænd, når det gælder klimaaftryk. Vores overordnede mål er at blive bedre, men der er ingen lette løsninger, sagde Kirsten Holst, Økologichef i Seges.
Konkrete redskaber
Seges og Økologiske Landsforening arbejder i øjeblikket på metoder til at udregne klimaregnskaber, der blandt andet skal se på:
- Arealforbrug.
-Kulstoflagring.
- Fordeling af klimaftryk i forhold til afgrøder.
- Grøn energi.
- Recirkulering af fodermidler.
De to parter regner med at afprøve klimaregnskabet i praksis på bedrifter i slutningen af året og komme med resultaterne i 2020.
- Vi er meget optaget af, at den enkelte økologiske landmand får redskaber at handle på. Hvad kan han konkret gøre for at mindske klimaaftrykket. Vores håb er, at vi kan få sat nogle rammer for klimaaftrykket på bedriftsniveau, sagde Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsforening.
- Vi har bare rigtig travlt, så vi kan imødekomme de krav, der er fra forbrugernes side, fra andelsselskabernes og politiske side om, at vi skal være klimaneutral i 2030. Den målsætning kræver, at vi kommer i arbejdstøjet, sagde direktøren i Økologisk Landsforening.
Har en pris
På debatmødet kom flere oplægsholdere også ind på, at bæredygtighed har en pris.
- Forbrugerne skal være villige til at betale en merpris, hvis de vil redde verden. Det koster at producere bæredygtige og økologiske produkter, sagde Leif Jørgensen, diretør i Naturmælk.
I øjeblikket er Naturmælk i gang med et nyt initiativ, hvor de sælger tap-selv økologisk mælk i Menu-butikker. Her er forbrugerne villige til at betale 21 kroner for en liter økologisk mælk.
- Vi vil gerne fylde mere musik ind i mælken, men det koster. Det er bare et spørgsmål om, det skal være et enkelt instrument eller et helt orkester, sagde direktøren for Naturmælk.
