Abonnementsartikel

Bjarne Nielsen oplever 10 procent større kapacitet på såmaskinen, når der sås efter pløjning med frontpakker.

Hos Bjarne Nielsen i Hjardemål i Thy er man glad for pakning sammen med pløjning. Faktisk har Bjarne Nielsen både en integreret pakker på ploven samt en frontpakker fra KvikPak til montering i frontliften.

- Der er slet ingen tvivl om, at den absolut bedste pakning er efter Kvik-Pakkeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den giver det absolut bedste og mest jævne såbed. Jeg kan kører 15 kilometer i timen på pakket jord, og min såmaskine fortæller mig, at mit gennemsnittet ligger på 11,3 kilometer i timen for alt såarbejdet. Så det siger ikke så lidt.

.- Det er også langt mere behageligt at komme med såmaskinen, når jorden er pakket med frontpakker fremfor integeret pakker, da jorden ligger langt mere jævnt.

Den nordjyske landmand ser dog én udfordring ved den front-monterede pakker:

- Det kræver en smule tilvænning, og er chaufføren ikke indstillet på det, kan det godt være en svær opgave.

- Men når først det ligger i fingrene, så kører det altså bare derudaf, og så tager det ret meget længere tid at vende rundt på forageren. Chaufføren sidder der jo alligevel, så at han skal mere end bare løfte ploven fra jorden, vende den rundt og sænke den igen, det dør han ikke af, siger den nordjyske landmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Bjarne Nielsen oplever stor kapacitet på den efterfølgende såning når der pløjes med frontpakker. Billedet er fra Sønder Suldrup Maskinstation, som råder over tre Kvik-Pak frontpakkere. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Mindre brændstof

Foruden en højere fremkørselshastighed, fordi såbedet er mere jævnt, oplever Bjarne Nielsen også, at der spares brændstof på traktoren, som kører med såmaskien.

- Det lyder helt vildt, men vi sparer 30 procent brændstof, når vi sår efter det, som er pløjet med frontpakkeren.

Han tilskriver blandt andet rørpakvalsen som uundværlig på leret jord, da den slår alle lerknolde i stykker, og samtidigt pakker pak-ringene efter rørpakvalsen jorden rigtig godt til.

- Jeg kører med en John Deere 7R og pløjer og pakker, og det er klart, at man bruger frontliften mere, end hvis der bare hang en frontvægt i liftarmene, men jeg kan umiddelbart ikke se, at det skulle være hårdt ved frontliften at kører med en frontpakker. De historier, der kører med at det vrider i traktoren og gør det umuligt at kører med plove,n kan jeg slet ikke genkende, fortæller Bjarne Nielsen.