For mange mennesker i Danmark kan en arbejdsdag strække sig ud over døgnets lyse timer, og for mange strækker den sig også ind i weekenden. Hvilken branche man arbejder i betyder meget for omfanget af arbejde uden for normal arbejdstid. På landsplan arbejder lidt over halvdelen af de beskæftigede dog af og til på atypiske tidspunkter, mens en fjerdel gør det regelmæssigt. Ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) melder 12 procent af danskere i beskæftigelse, at de har arbejdet om natten mindst én gang inden for de seneste fire uger op til deltagelsen i undersøgelsen. Andelen af natarbejde er dog også forskellig fra branche til branche. I branchen ejendomshandel og udlejning melder ingen beskæftigede om, at de arbejder om natten, mens der inden for finansiering og forsikring er 1 ud af 20 beskæftigede som arbejder om natten.

-Beskæftigede i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri er dem, der i størst udstrækning melder om, at de af og til arbejder om natten ? her er der tale om knap hver 5., der svarer, at de af og til arbejder om natten, fortæller Martin Faris Sawaed Nielsen, der er med til at udarbejde AKU'en og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ser man i stedet på, hvor mange der regelmæssigt har natarbejde, er det også landbrug, skovbrug og fiskeri, der med 8 procent ligger højest.