I starten af juli måned besøgte 60 danske kunder den tyske maskinproducent, Horsch, i det sydlige Tyskland. På trods af at Horsch er en organisation med cirka 1.600 ansatte, så var det chefen, Michael Horsch, der tog imod de danske gæster. Han startede sin velkomst med et overblik over afgrødernes tilstand. Han havde netop været på en rundrejse til blandt andet Nordamerika, Ukraine og en lang række østeuropæiske lande. Sammen med iagttagelser på egne landbrug i Tyskland og Tjekkiet var han ikke i tvivl om, at den kommende høst vil blive historisk dårlig.

- Det ligner en katastrofe. Mange steder i Europa og i Ukraine startede væksten sent. Historien viser, at et sent forår let tager et ton af udbyttet, og når det følges op af ekstrem tørke, så ser det ikke godt ud, sagde Michael Horsch og fortsatte:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi bliver for fede, og det er bøndernes skyld. Vi producerer for meget og for billigt! Mange sygdomme relaterer til fødevarer og løsningen er ikke at spise økologi, det er at spise mindre og spise sundere.

Michal Horsch - Horsch

- Opkøberne er nervøse, og spiller lige nu kasino ved at fortælle os, at der er store lagre. Det er der også, men de forsvinder, og med det som jeg har set, er mit råd til jer: Vær afventende og behold afgrøderne - for priserne vil eksplodere.

Vi har gjort det vi skulle

I sit indlæg kom den tyske landmand og maskinproducent derefter ind på, hvorfor vi har lave priser på stort set alt hvad landbruget producerer.

- Omkring år 1900 havde kun en procent af den europæiske befolkning råd til kød, mælk, sukker og hvidt mel hver dag. Landbruget blev derfor bedt om at producere mere, og specielt efter krigen blev vi bedt om at øge produktionen af fødevarer. Det har vi gjort, og i dag har alle råd til at købe de fødevarer, som de ønsker. Hvorfor kan vi så ikke få prisen for varerne, og hvorfor er befolkningen imod os, spurgte Michal Horsch de danske gæster og gav selv svaret med endnu et spørgsmål:

- Hvem af jer ønsker at gå op i vægt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke én af de danske gæster rakt fingeren op, og Michal Horsch konkluderede:

- Nej der kan i se, ingen ønsker at blive tungere, og det er der cirka fem milliarder forbrugere der heller ikke ønsker, sagde Michael Horsch og tilføjede:

- Vi bliver for fede, og det er bøndernes skyld. Vi producerer for meget og for billigt! Mange sygdomme relaterer til fødevarer og løsningen er ikke at spise økologi, det er at spise mindre og spise sundere. Vi har opskriften, for i realiteten levere vore grise sunderen end vi selv gør.

Morgendagens forbruger er Flextarian

Michael Horsch så hverken vegetarer eller veganere som fremtidens forbrugere.

- Fremtidens forbruger er Flextarian, og det er en bølge der allerede har vokset sig stor i Silicon Vally, USA, hvor nogle af verdens største high-tech-virksomheder har til huse. Flextarians er åbne over for alle typer fødevarer, men de spiser mindre og specielt indtaget af kød er reduceret. De går samtidig meget op i, hvor og hvordan maden er produceret. Det presser supermarkederne, og vi ser allerede nu, at supermarkederne sætter sukkerindholdet i maden ned, og går fra at sælge manipuleret mad og til at sælge ærlig mad, sagde Michael Horsch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skal tilpasse os

Lige som med mobiltelefonen forudser Michal Horsch, at flextarian-bølgen kommer til at rulle ind over os som en tsunami, der ikke kan stoppes, og desto før vi forstår den som landmænd og fødevareproducenter, desto bedre står vi rustet til at producere fremtidens fødevarer.

- Vi kan lige så godt erkende, at forbruget ikke går mod flere grise og mere mælk. Mælk og kød i moderate mængder er sundt, og derfor vil forbrugerne også efterspørge det i fremtiden. Men når der skal købes mindre, bliver der råd til at stille krav. Økologi er hipt lige nu, men produceres der for meget, bryder markedet sammen. Fremtidens forbruger kræver gennemsigtighed og vil kunne spore råvarerne helt tilbage til producenten. Inden for nær fremtid vil kornhandleren ikke nøjes med at kende proteinindholdet i kornet. Han vil også have at vide, hvor kornet er dyrket, og hvad det er behandlet med, forudsiger den tyske landmand og maskinproducent.

Den største omlægning af landbruget

Allerede i dag producerer landbruget gode sunde fødevarer, hvor indholdet af pesticidrester ligger langt under grænseværdien.

- Grænseværdier er ikke noget fremtidens mætte forbruger forholder sig til. Uanset hvor mange hundrede eller tusind gange en pesticidrest er under grænseværdien, så vil fremtidens forbruger ikke acceptere pesticidrester i fødevarer, og de vil kende hele historien om hvordan det er produceret. Derfor er der en lys fremtid for lokalt fremstillede fødevarer. Men husk nicheprodukter er for de første, så det er dem der har de gode ideer, og som fører dem ud i livet, der kommer til at levere fremtidens fødevarer, sagde Michal Horsch og slog fast:

- Vi står over for den største ændring af landbruget nogen sinde, og vi skal være klar.