Snart skal majsmarkerne gøres klar til endnu en sæson, og netop nu er mange ved at gøre sig overvejelser over, hvilken majssort der skal lægges i jorden på de enkelte bedrifter. Der har været en del skriverier omkring valg af majssort ud fra tidlig høst-tidspunkt - også selvom det ser ud til, at udbytterne er lavere med de tidligere sorter
- Det kan givetvis også være rigtigt, men det er ikke meget ved at vælge en sen sort, som måske giver fem procent mere i udbytte, hvis 10 procent af udbyttet på marken ikke kan hentes hjem på grund af våde forhold, fastslår Bjørn Lisbjerg, salgschef hos KWS.
Han opfordrer især nordjyske landmænd til at vælge en tidlig majssort.
- Vi ved, at forholdene for dyrkning af majs i Sydjylland er bedre end i Nord- og Vestjylland. Lidt tidligere såning og lidt varmere klima i løbet af vækstsæsonen giver bedre vækst i majsen. I Nord- og Vestjylland skal der kompenseres ved at vælge lidt tidligere sorter. Det betyder, at majsen vil være lidt hurtigere om at nå modenhed, og dermed kommer høsten til at ligge i samme periode, fortæller han.
Større omkostninger i nord
Bjørn Lisbjerg fortæller, at udsættelse af høsten til midten eller slutningen af oktober har en pris.
- Målet er at majsen når fuld modenhed, og dermed den kvalitet, som giver den bedste fodring. Men udsættelsen betyder at en større del af høsten kommer til at ske under dårlige forhold, og i områder af landet bliver kvaliteten alligevel ikke tilstrækkelig god.
Han påpeger mer-omkostninger i marken, som kan undgås ved at vælge de tidligere sorter:
- I anden halvdel af oktober har vi kortere dage med lavere temperaturer, og det ser vi ofte kombineret med dårligere køreforhold i markerne. Det koster ekstra i form af flere timer for snitterholdet, som ofte får problemer med fastkørsel.
Det er dog ikke kun i marken, at det kan give problemer
- Når umoden majs skal indlægges i siloen, er der stor risiko for saftafløb. Det håndtere ved iblanding af roepiller, tørt græsensilage eller andet der kan opsuge saften, fortæller Bjørn Lisbjerg, som påpeger, at det uanset metode ikke er en gratis omgang.
Mens de ekstra omkostninger under høsten viser sig direkte i regnskabet giver strukturskader i marken skjulte tab i de følgende år. Transport på våd jord giver skader som påvirker udbytte flere år frem.
- Udbyttetab første år efter strukturskader kan løber på i 20 - 30 procent i områder, hvor skaden er sket, og i værste tilfælde fem til 10 procent i hele marken.
Det er værst i det nordjyske, og derfor opfordre han til, at man overvejer sortsvalget ekstra grundigt.
Omkostninger i stalden
Analyserne af majshelsæden viser, at der dyrkes mange sorter som ikke har et tilstrækkeligt højt indhold af stivelse i de kølige år.
- Selv om høsten udsættes så meget som muligt i Nord- og Vestjylland, har majsen problemer med at nå modenhed. Det koster på foderkvaliteten, og det giver ekstra omkostninger når der skal ekstra korn ind i foderplanen, fortæller Bjørn Lisbjerg, og fortsætter:
- I Sydjylland kan udsættelse af høsten bedre kompensere for kølige vejrforhold. Her ser vi at udsættelse af høsten med to uger har været i stand til at holde stivelsesindholdet sig på et acceptabelt niveau de fleste år.
Tænk på sortsvalg
Bjørn Lisbjerg opfodrer derfor til, at sortsvalget, skal være den primære faktor til at sikre en tidlig modning med et højt indhold at stivelse og en god kvalitet. I de kølige år er der 5-6 ugers forskel i optimalt høsttidspunkt mellem de tidligste og de sene sorter.
Landsforsøgene med majshelsæd viser, at der er tilstrækkeligt med gode og meget tidlige sorter, som er i stand til at give et godt indhold af stivelse både i de kølige og i de lune år. Selv i 2015 var stivelsesindhold over 28 procent i gennemsnittet af de 5 bedste sorter i forsøgene fra det kølige område. Og både i 2010, 2012 og 2017 var de bedste sorter fuldmodne inden høsten af forsøgene, og de havde alle mere end 35 procent stivelse.
