Hans Henrik Dahl, ved Fredericia, har en veltrimmet og højtydende mælkeproduktion hvor majs indgår som et værdifuldt foder. Men de seneste år har det knebet med at kunne producere en god nok kvalitet - majsen har været vissen ved høst og udbytterne skuffende. Planteavlskonsulenten mente ikke svampebekæmpelse var en løsning. Udbyttepotentialet er ellers højt på god lerholdig muld og et rigtig godt klima lige ud til Lillebælt.

Hans Henrik kender andre mælkeproducenter, der har haft rigtig gode resultater ved svampebekæmpelse med Opera i majsen, og ville derfor selv prøve det i 2013.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hans Henriks far, Niels, kontaktede i foråret 2013 Jakob Skodborg Jensen, BASF, for at høre omkring strategier med Opera.

Split-strategi

Sammen tog de tre i marken og fik lagt en strategi for at sikre både udbytte og kvalitet. Det blev en splitsprøjtning strategi med to gange Opera, med første sprøjtning ved begyndende angreb af øjeplet, og en opfølgende sprøjtning cirka 17 dage senere.

Allerede i juli måned fandtes de første angreb, og splitsprøjtningen giver mulighed for at holde udviklingen nede helt fra start - nøjagtig som man gør i hvede og byg.For at kunne vurdere effekten af sprøjtningerne, blev det lavet et ubehandlet spor - og der var markant forskel.

Forskellen blev rigtig markant i den sidste måned før høst, og ved forsøgshøst af kolber var der 28 - 37 procent højere kolbeudbytte ved Opera behandlingen

Mælkeydelsen steg

For 2011 og 2012 har fordøjelig NDF i majsen ligget omkring 57 procent med 1,15 kg ts/FE - og udbytter på omkring 9.500 - 10.000 FE pr. hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel har bedriften kunnet holde en mælkeydelse på omkring 12.500 kg mælk pr. ko. Så produktionsresultaterne lå allerede ligget på et højt niveau, men alligevel steg ydelsen fra 32,5 til 36,5 kg mælk pr. ko pr. dag ved skifte fra 2012 til 2013 majs i september. Det gav behov for køb af kvote samt slagtning af ca. 35 køer, så den daglige produktion kunne komme lidt ned, så kvoten ikke overskrides. Der malkes nu cirka 290 køer.Højt udbytte

Den ubehandlede majs i 2013 har fordøjelig NDF på 57 procent hvilket ligner majsen fra 2011 og 2012.

Men i den Operabehandlede majs fra 2013 ligger fordøjelig NDF på 65 procent og 1.04 kg tørstof pr foderenhed - og udbyttet vurderes til omkring 13.000 FE/hektar. Kvalitetsfoder er utrolig vigtig for ydelsen, og fire kg pr. dag svarer til ekstra 1.400 kg mælk pr. ko om året. Med forbehold for andre faktorer, så tillægges en stor del af stigningen Opera behandlingen.Sparer indkøbt foder

Med en højtydende besætning er kravet til foderkvaliteten afgørende, og for at holde et højt energiniveau i foderet, anvendte de omkring 1.800 kg sodahvede pr. dag.

Efter skift til 2013 majsen er forbruget nu omkring 600 kg pr. dag. Så det er en besparelse på 440 ton sodahvede om året. Mange penge sparet på årsbasis, nu hvor majskvaliteten er i top.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Giver mindre stress

Ud over at bekæmpe svampesygdomme, påvirker Opera også majsens fysiologi. Det vil sige, at en række biosynteser i majsen påvirkes positivt af Opera, hvilket giver kraftigere vækst og mindre stress.

Det ses når man måler klorofylindholdet i majsen, som ofte er 20-50 procent højere i majs der er sprøjtet med Opera. Majsen vokser altså hurtigere og mere effektivt - eksempelvis hvis det er koldt, tørt eller sygdomsangreb. Kort sagt er majsen i bedre kondition pga. Operas fysiologiske effekter.