2017 blev året, hvor man så rigtig gode resultater på de to produktionsgrene; svine- og mælkeproduktion.
Regnskaberne viser, at landmændene har udvist evne til at bruge overskuddet på at afdrage og reinvestere. Begge dele medvirker til, at virksomhederne stiller sig stærkere til fremtiden. Det fastslår de tre landboforeninger LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord i en pressemeddelelse.
- Når man investerer samtidig med, at man afdrager, er landmanden bedre gearet til prisudsving, og det er rigtig godt?, siger Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord.
Resultaterne i 2017 bærer præg af en billig finansiering og lave foderomkostninger.
Konventionelt kvægbrug blev årets overraskelse
På mælkeproduktionsbedrifterne har der været en lille ydelsesfremgang men det samlede dækningsbidrag på bedriftsniveau er steget med 43 procent, som primært skyldes en stigning i mælkeprisen på 58 øre.
I forhold til tidligere har en gennemsnitlig konventionel mælkeproducent stort set samme indtjening som en økologisk mælkeproducent. Det skal ses i lyset af, at en konventionel landmand har en bedrift med 226 årskøer og et areal på 193 hektar, hvor den økologiske producent har 181 årskøer og 260 hektar.
- De ender med det samme økonomiske resultat, men produktionsgrundlaget er ikke det samme. Det kommer bag på mange, at det er blevet så godt et år for den konventionelle mælkeproducent. De overrasker positivt, ligesom vi så med so-holdet i 2016, siger Morten Spanggaard, afdelingsleder, LandboThy.
Resultaterne for de økologiske mælkeproducenter viser et stabilt højt indtjeningsniveau, hvor de igen har formået at få en lille fremgang i 2017. Dækningsbidraget på bedriftsniveau stiger med cirka 16 procent i forhold til 2016.
Konsolidering har været mulig
Når man kigger på so-holdet, er produktionsomfang uændret både ved antal årsøer og ved areal. Effektivitetsmæssigt er der opnået en gris mere, så de i dag har 33 grise pr. årsso.
- I år har bedrifterne tjent rigtige penge. Sidste år var det konjektur, men i år er det cashflow, siger Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord og tilføjer, at man i år ikke har set værdistigning som sidste år. Faktisk er der et lille fald.
- Det er derfor et rigtig flot resultat, som bunder i en højere salgspris pr. smågris, understreger han.
Resultatet efter finansiering for 2017 bliver derfor, at hver enkelt bedrift i gennemsnit har tjent 2,0 millioner kroner. Dette skyldes primært effekten af en højere puljepris.
Smågriseproducenterne har derfor haft to gode år, hvilket vi ikke har set siden begyndelsen af år 2000.
- Det er derfor rigtig godt, at de har haft mulighed for at konsolidere sig, siger Morten Spanggaard, afdelingsleder, LandboThy.
