- Mange har måske en forestilling om, at rotor og hybridmaskiner ikke kan høste frø, men det er i min optik noget vrøvl, fortæller avlschef Poul Sejersen fra frøfirmaet Barenburg.

Han fortæller, at den eneste forskel er, at rotor- og hybrid-maskiner i nogle tilfælde er hårdere ved halmen sammenlignet med en rystermaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan jo ødelægge alt fra førersædet, og en rotor- eller hybrid-mejetærsker kan være hårde ved afgrøden.

- Poul Sejersen, Avlschef hos Barenburg

- Uanset fabrikat så er pilotens erfaring og dygtighed en medvirkende og væsentlig faktor for et godt resultat i alle afgrøder.

- Faktisk kan alle mejetærskere tærske frø, og tit så nærmer det sig nærmest religion om maskinen er rød, gul eller grøn, fortæller Poul Sejersen.

Man kan ødelægge alt

Når man snakker rotor- og hybrid-mejetærsker, så skal man dog være opmærksom på, at man ikke tærsker afgrøden for hårdt:

- Du kan jo ødelægge alt fra førersædet, og en rotor- eller hybrid-mejetærsker kan være hårde ved afgrøden. Nogen hævder dog, at tærskningen foregår mere blidt idet udskillelses arealet som regel er større i en rotormejetærsker end en ryster, men kører der en mejetærsker af hver sin type side om side, så kan det være svært at se i praksis, fortæller avlschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener ikke, at der er forskel på kvaliteten, om det er en ryste- eller rotormejetærsker der foretager mejetærskningen af højværdi-afgrøderne.

De rigtige indstillinger

Poul Sejersen fortæller, at mange slet ikke udnytter den kapacitet, mejetærskeren har.

- Hvis blot mejetærskeren er indstillet rigtigt, kan alt næsten lade sig gøre. Men vi ser dog ofte, at en bro er lukket for meget, eller en cylinder eller rotor der ikke kører med de rigtige omdrejninger, og det er måske den største kapacitetsrøver i høsten.

- Vi oplever det alt for ofte ude i marken, hvor det resulterer i for meget smuld på soldene. Vil man samtidig opnå en ren færdigvare og et lavt spild, så er selv den største maskines kapacitet nedsat og frøavleren oplever en dårlig råvare kvalitet.

Justerer løbende

Maskinens anbefalinger for høst af frø er ren standard indstillinger, hvor der ikke er taget højde for typer, sorter og modningsforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den dygtige frøavler justerer løbende i løbet af dagen sin mejetærskers indstillinger. Grundlæggende kører mange med for lukkede solde og for lidt luft.

Konsulenten fremhæver også, at der er stor forskel på at starte klokken 11 om formiddagen sammenlignet med sidst på eftermiddagen når afgrøden er tørret.