Når Agromek 2016 bliver afholdt til efteråret, bliver det uden finske traktorer. Valtra har nemlig valgt ikke at deltage på den store messe.

Valtra har netop afholdt en lokal demo-tour, og det er i lyset af dette, at Valtra har fravalgt Agromek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter fem dage på landevejen med demo 5 forskellige steder i Danmark hvor vi har kunnet møde mange af vores kunder, har vi taget den endelige beslutning at Valtra ikke deltager på Agromek. Vi kan konstatere at afholdelse af lokal arrangementer er en sussces for os, og vore kunder har mulighed for at teste vore Valtra traktorere med de mange udstyrsmuligheder samt få bedst mulige dialog, da vi er stærkt repræsenteret af vore forhandler, importør og fra Valtra fabrikken, skriver Arne Spejlborg, der er direktør i Valtra-importøren Lantmännen Maskin, i en pressemeddelelse.

Valtra har tidligere deltaget på Agromek, og Arne Spejlborg vil heller ikke udelukke, at de finske traktorer igen kan findes på Agromek i fremtiden.

- Agromek for Valtra i 2014 var et rigtigt godt Come-back efter flere års udeblivelse, men alting er en prioritering og for 2016 har vi valgt at erstatte Agromek med disse lokalarrangementer som det netop overstået demo tour, og vi vil senere på året igen lave lokale arrangementer i samarbejde med vore forhandler. Ingen tvivl om at vi i 2018 igen vil tage en vurdering af deltagelse på Agromek, skriver han.

Agromek afholdes i Herning fra den 29. november til den 2. december.