Lyt til artiklen:

Højere omkostninger og hackerangreb rammer Agcos europæiske forretning

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Agco, der producerer og distribuerer Massey Ferguson, Valtra og Fendt, havde en lille fremgang i omsætningen i første halvdel af 2022, men på det europæiske marked blev driftsresultatet slået markant tilbage.

Det skriver Agco i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets halvårsregnskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agco solgte ellers i løbet af årets første halve år for 8,5 procent mere i Europa og Mellemøsten i forhold til året før, og salget gik frem i Frankrig og Skandinavien.

Men markant færre solgte traktorer på de russiske og ukrainske markeder sammen med højere produktionsomkostninger, omkostninger ved stigende valutakurser og stigende driftsomkostninger, blandt andet efter et hackerangreb i maj, betyder, at driftsresultatet falder med 22,3 millioner dollars i andet kvartal 2022.

Omsætningen blev 2,9 milliarder dollars for hele koncernen i andet kvartal - en fremgang på 2,3 procent i forhold til andet kvartal i 2021.

Resultatet før skat og andele i datterselskaber blev 235,9 millioner dollars mod 273,5 millioner dollars i samme kvartal i 2021.

Efter skat og andele i datterselskaber blev nettoresultatet 177,7 millioner dollars i andet kvartal mod 282,8 millioner dollars året før.