Maskinbladet, Agritechnica

På marksprøjter er automatisk bomkontrol, hvor sensorer styrer højden på bommen, nærmest standardudstyr. Nu introducerer Fliegl et lignende system på SlurryJib bommen, som er en slangebom med slæbeskær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 24 meter brede bom er opdelt i fire sektioner, som højdestyres af hver sin ultralydssensor. Det betyder at skærene altid arbejder i den rette position, og med et tryk på 8-10 kg/skær. Gyllen placeres derfor altid tæt på jordoverfladen, hvor nærringsstofferne udnyttes optimalt. Bomhøjden indstiller føreren på terminalen i førerkabinen.

En traditionel slæbeskærsnedfælder er for tung til automatisk bomkontrol, og derfor har Fliegl udviklet en nu og lettere bom med individuelt affjedring af de fire bomsektioner.