Vi har tidligere skrevet om sydafrikanske Manon Ossevoorts, der på 17 dage tilbagelagde 2.500 kilometer fra Novo Runway på den antarktiske kyst og til Sydpolen, og herefter vendte hun om, og tilbage lagde de samme 2.500 kilometer. Tilbageturen tog dog kun 11 dage, og turen gik under navnet Antarctica2.

Det gjorde hun i en Massey Ferguson MF 5610, der var udstyret særligt til turen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu fortæller Massey Ferguson, at virksomheden har planer om at lancere en udstyrspakke opkaldt efter Antarctica2-ekspeditionen.

Højdepunkterne i udstyrspakken er et såkaldt superdeluxe luftaffjedret sæde og en mekanisk affjedret kabine. Derudover byder MF 5610 Antarctica2 Special Edition på seks LED-arbejdslamper og en PTO med tre hastigheder.

- Det er et friskt pust, og det er nogle fede detaljer. Pakken indeholder nogle ting, som man normalt ikke kan få, siger Jørgen Sørensen, der er produktchef for Massey Ferguson hos AGCO Danmark.

Det er planen, at udstyrspakken kommer til Danmark i juni, og udover de ovennævnte ting, kommer pakken også til at indeholde AutoDrive Dyna-4 transmission, skærme, sort lakering på motorgitteret og en vinduesvisker til bagruden.

Massey Ferguson fortæller, at udstyrspakken fokuserer på høj performance, komfort, sikkerhed og kontrol, og nu får du altså muligheden for at køre rundt i en udgave af MF 5610 Antarctica2-traktoren i Danmark.