Skal Danmark være et "ulveland"? Ja siger Miljøministeriet, men for Aase Svendsen koster ulvegæsterne dyrt.

Når Aase Svendsen torsdag formiddag træder ind på Christiansborg hos Folketingets Miljøudvalg for at forelægge sin sag, er det nok første gang, politikerne står over for en borger, der er ramt erhvervsmæssigt af samfundets "ønske" om, at Danmark skal være et ulveland.

Aase Svendsen driver fåreavl i den store stil med 500 får i nærheden af Øster Lindet i Sønderjylland, og hun ved af smertelig erfaring, hvad det betyder, når et grådigt rovdyr kaster blikket på et stort ta'-selv-bord i form af både små lam og store får.

Hun har været fåreavler siden 1994 og har 500 moderfår, der læmmer mest udendørs. Alle cirka 1.000 lam øremærkes og registreres umiddelbart efter fødslen.

HØR INTERVIEW MED AASE SVENDSEN.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ulven høres hver nat

Hun kan næsten hver nat høre ulven, og dens spor kan ofte ses på markvejen. Der er DNA-beviser for, at det er ulven, der står bag drabene på de fleste dyr, og Aase Svendsen siger til Maskinbladet:

- Den begyndte med at tage de store får, men det var forbavsende lidt, den spiste af dem. Siden er det de små lam, hvor af vi finder nogle parterede, mens andre bare forsvinder. Mine tab bliver større og større, og det udgør reelt i størrelsesordenen 1.000 kroner pr. dyr. Jeg kan selvfølgelig indhegne arealet bedre, men vi venter på at få at vide, om vi selv skal betale hele udgiften, eller om staten giver støtte. Et andet problem er, at vi ikke ved, hvordan et ulvesikkert hegn ser ud. Vi har 47 hektar jord, så det er ikke småpenge, der er tale om. Vi kan hurtigt smide mange penge i noget, der måske alligevel ikke er godt nok, siger Aase Svendsen.

En ny hund

Aase Svendsen har senest investeret i en ny hund, der skal gå ude ved fårene året rundt, men problemet er, at der skal to hunde til pr. flok får for at holde ulvene væk, og den nye hund er kun et halvt år gammel. Den skal være 1½ år før, den er parat til at tage kampen op mod sin "vilde forfader":

- Jeg frygter, at problemet med ulvene de kommende år bare bliver større, fordi de ikke har nogen trusler. Jeg kan ikke se, hvad der skal få dem til at blive væk. Der står ganske vist i forvaltningsplanen, at er der en "problem ulv", der gentagne gange overfalder husdyr eller udviser anden unaturlig adfærd, må den "reguleres". Men hvem skal gøre det? Og hvor mange dyr skal ulven have taget, før den er et "problem"? Jeg er ikke jæger, siger Aase Svendsen.

Erstatning

Hun får efter DNA-prøver en erstatning fra det offentlige for de dyr, der bevisligt er dræbt af ulven, men der er ingen erstatning for de mange dyr, der bare forsvinder. Dertil kommer de tab, hun lider, når ulven har været der, og fårene er blevet stressede:

- Jeg savner også mere feedback fra Naturstyrelsen med henblik på en effektiv kortlægning af ulveproblemet. På de officielle kort er der nemlig ingen indikation af ulve i vores område, selv om der har været problemer i mere end et år, slutter Aase Svendsen.