Abonnementsartikel

Claas opgraderer Disco butterfly med blandt andet en ny knivbjælke med 20 procent mindre brændstofforbrug.

Maskinbladet, Tyskland

Max Cut er navnet på en helt ny knivbjælke, som Claas monterer på samtlige skårlægger, som den tyske producent fremstiller fra 2,6 til 9,1 meter i samlet arbejdsbredde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I samme omgang så opgraderes Disco-skårlæggersættene fra navnet Disco 9100 til Disco 9200.

Den nye knivbjælke er blevet væsentligt opdateret, da selve ramme-top og bund i knivbjælken er fremstillet i ét helt stykke. I stedet for at være svejset sammen, så bliver knivbjælken boltet sammen, hvilket giver en meget større vridningsstabilitet og med større styrke som en svejset konstruktion, men her udsættes materialet ikke for belastningerne fra en svejsning.

Hele knivbjælken er bølget udformet, hvilket giver en større kontaktflade med græsset, da tallerknerne nu kan flyttes længere frem.

Desuden er der placeret to forskellige modskær på bjælken, som er monteret i hver kurve. Ét sæt modskær er placeret der, hvor knivene mødes med hinanden, og ét sæt er placeret der, hvor knivene trækker væk fra hinanden.

- Det giver et større overlap og dermed et bedre råderum, hvor græsset ligger ned, fortæller Iwar Dall, produktchef for græsmaskiner hos den danske Claas importør, LMB Danmark A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sparebrændstof

Knivbjælken er gearet op i hastighed, hvilket betyder, at en PTO-aksel med 1.000 omdrejninger i minuttet giver en hastighed på cirka 3.200 omdrejninger i minuttet på knivene.

- Mange andre skårlægger-sæt kører med cirka 3.000 omdrejninger, og det betyder derfor, at skårlæggeren i almindelige slæt kan sænke omdrejningerne helt ned til 850 omdrejninger i minuttet på PTO-udtaget, hvor skårlæggeren vil køre med cirka 2.900 omdrejninger i minuttet, fortæller Iwar Dall.

I følge Claas giver det sammen med den nye udformning på knivbjælken en brændstofbesparelse på 20 procent sammenlignet med tidligere Claas Disco skårlæggersæt, da omdrejningerne på motoren dels sænkes med 10 procent, dels kommer motoren til at arbejde i det område, hvor momentet er størst og brændstofforbruget mest optimal.

Opdatering på Disco

Foruden den nye knivbjælke så tilføjes en ny Trend-model til produktsortimentet.

Claas Disco Trend er en mere enkelt udgave af det velkendte Disco.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder blandt andet, at Trend-udgaven betjenes med traktorens hydraulik og dermed uden LS-styring samt terminalstyring. Desuden er påkørselssikringen mekanisk på Trend-modellen, og crimperen leveres heller ikke på Trend, forklarer Iwar Dall.

De øvrige Disco-sæt har desuden fået flere opdateringer. Blandt andet er der kommet arbejdslys ud til siderne på sidefløjene på butterfly-sættet. Koblingerne til LS-slangerne er af KennFixx typen, hvilket betyder, at de kan afmonteres og monteres med tryk på systemet, så traktoren ikke skal standes for at få monteret slangerne. Desuden er koblingerne magnetisk, så de let kan sættes fast på skårlæggeren, når den er parkeret i maskinhuset.

Som standard leveres Disco med hydrauliskopklap af sikkerhedsdugene på skårlæggeren foran, samt bagpå og til næste sæson kan skårlæggersættet vælges med centeralsmøring.