I den store sammenhæng skal man ikke så forfærdeligt mange år tilbage i tiden, før alt arbejde i skoven blev foretaget møjsommeligt og med håndkraft. Det store overblik over de seneste mange års udvikling finder vi hos divisionsdirektør i HedeDanmark, Steen Vincens Riber, der forklarer, at de specialiserede maskiner til skovbruget, som vi kender i dag, først begyndte at dukke op i skovene i begyndelsen af 1980'erne.
- De første eksperimenter bestod i, at man tog forakslen af en almindelig traktor og via en midje satte den sammen med en skovvogn, og dermed var udkørselsmaskinen, som vi kender i dag, skabt, siger Steen Vincens Riber, der tilføjer, at betjeningen dog var helt anderledes, og at man sad og styrede kranen med direkte forbindelse til olieventilerne, hvor det i dag er elektrisk-hydraulisk.
- I det hele taget var løsningerne simple, men alligevel store skridt. I Danmark tog man virkelig del i denne mekanisering, og vi var fra starten med i samme tempo eller endda foran vores svenske naboer, som jo ellers havde et noget større skovbrug til at bakke op, siger Steen Vincens Riber, der tilføjer, at HedeDanmark var en væsentlig del af udviklingen af de tekniske løsninger.
- Vi havde folk ansat, som ikke lavede andet end at fokusere på den tekniske udvikling, få bygget maskinerne og sat dem i drift. Det førte i praksis til, at Hedeselskabet medvirkede til etableringen af Silvatec Maskinfabrik i 1984, hvor man opbyggede en produktion af skovningsmaskiner og udkørselsmaskiner. Silvatec blev efter mange års ejerskab i Hedeselskabet for få år siden solgt til en russisk koncern, men virksomheden eksisterer stadig med placering i Farsø og produktion af maskiner til skovbruget, siger divisionsdirektøren.
- Som en sjov historie kan nævnes, at da vi begyndte at introducere skovningsmaskinerne, var der stor diskussion mellem maskinfolkene og skovfogederne, blandt andet om, hvad det betød økonomisk for skovejerne, når savsnittet ved fældningen blev noget bredere da maskinernes savkæder er bredere end på en motorsav, siger han.
"Flishunde"
- I HedeDanmark havde vi hele vejen igennem mekaniseringen en udviklingschef, som havde ansvar for løbende at finde forbedringer, og det medførte tætte samarbejder med en række maskinproducenter for at få dem til at ændre og udvikle maskinerne, så de passede bedst muligt til os, og derudover har vi medvirket til udvikling af helt nye maskintyper, specielt på flisområdet, hvor vi i samarbejde med primært Silvatec har designet, udviklet og løbende forbedret på det produktionsudstyr, vi kender i dag, og som er udbredt til alle aktører i det danske skovbrug. Det har ikke været gratis at gå foran i denne teknologiske udvikling, og vi er ikke lykkedes med alle de maskintyper eller ideer, vi har haft, men sådan er udvikling, siger Steen Vincens Riber.
Fra 1980'erne og de næste 20-30 år ejede HedeDanmark overvejende selv maskinerne. I alt var der op mod 70-80 mand beskæftiget med maskindriften. Efterhånden som der i løbet af 1990' erne kom flere og flere store producenter på skovningsmaskine-området, blev HedeDanmarks udviklingsfokus drejet mod flisområdet. De første maskiner til flisproduktion blev bygget, og man satsede fra starten på et system, som med relativt smalle maskiner kunne køre i det spor, der blev, når en række i en nåletræsbevoksning blev fældet. I opstarten var produktionen ikke høj, og de første maskiner var faktisk styret fra jorden med et kabel til en kontrolenhed, og træerne blev manuelt fødet ind i flishuggeren.
- Da det mindede om at gå tur med en hund, blev de kaldt for "flishunde". Sikkerheden var vist ikke imponerende. Siden fik de førerhus, kran med videre og dermed er den nuværende Silvatec flishugger født, og den er stadig det bærende element i flisproduktionen i Danmark, siger Steen Vincens Riber.
Hver model er ny
Først i de senere år er produktionen af maskinerne blevet "standardiseret", og også efter årtusindskiftet var hver eneste maskine, der blev produceret en ny model, fordi der hele tiden blev fundet forbedringer. Det betød også at vi gerne sagde, at en ny maskine først kunne producere rigtigt efter cirka et år, for så lang tid tog det næsten at få udbedret alle de produktionsfejl, den var blevet født med. Sådan er det heldigvis ikke længere, siger han.
Efter starten i nåletræ har man i HedeDanmark også arbejdet med udvikling af fældeudkører-systemer og introduktion af lastbilflishuggere, så man kunne producere flis i andet end nåletræ og også inde i byerne, i læhegn med videre.
- Disse systemer tager vi som en selvfølge i dag, men der ligger utroligt mange timer og udviklingsomkostninger bag. Det samme gælder fældning af løvtræ inde i skoven til flis, hvilket vi også har brugt meget store ressourcer på at udvikle, desværre med blandet succes på nogen af de tekniske løsninger, men i dag har vi systemer, der fungerer, siger Steen Vincens Riber.
Nye tider
- I forhold til udviklingen vil vi som tidligere gerne medvirke, men da maskinerne ikke længere ejes af os, bliver det i fællesskab med entreprenører, men det gør vi også gerne. Entreprenørerne kan vi ikke forvente skal kunne betale for den fremtidige udvikling, og derfor skal vi som en større aktør være villig til at tage del i den risiko, der er ved at udvikle noget nyt, mener Steen Vincens Riber.
- Det gør vi også gerne, for det er vigtigt, at vi bliver ved med at kunne effektivisere produktionen, da skovejerne ellers bliver hårdt ramt af lønstigninger, oliepris-stigninger med videre, som entreprenørerne er nødt til at sende videre, medmindre de kan blive mere effektive, slutter divisionsdirektøren.
